ByensDyreliv

Sæler, Rotter, Egern, Skarver, Spurve og Oldenborrer. Rottepræmieringen foregik paa den Maade, at Rottefængerne stillede med Halerne af de dræbte Rotter og fik udbetalt Præmien, der først var ansat til 8 Øre pr. Rotte og senere forhøjedes til 10 Øre. I Perioden 1907—22 blev der i København udbetalt 345,000 Kroner i Præmier, en Sum, der er mindre end det Beløb, der i samme Periode medgik til Iværksættelse af systematiske Udlægningsforanstaltninger. Der er ogsaa Rotternes naturlige Fjender: de vilde Rovdyr og Rov­ fuglene, Hundene og Kattene. A f Fælder er der Klapfælder, som tager een Rotte ad Gangen, og Rusefælder, der kan rumme op til 30 Rotter paa en Gang. Saa er der Giftpræparater: Stryknin, Rottekrudt og flere andre, samt Bora-Røggas og lignende giftige Luftarter, der kvæler Rotterne i deres Gange og Huler. Man bruger ogsaa Ratin, der er lavet af Bakteriekulturer. Det bliver hældt paa Franskbrødsterninger, som saa bliver pakket ind og lagt ud til Rotterne. Efterhaanden som Bakterierne formerer sig inden i Rotten, bliver den sløv, æder ikke mere og dør i Løbet af kort Tid. Endelig kan man gøre som Rotternes Fjende Nr. 1, den arbejdsløse Slagtersvend, Wagner Mikkelsen. Han købte en Gaskanon og begyndte for sig selv. En Aften i Rottesæsonen stillede han ude hos mig og foreslog en Serie Lossepladsekskursioner. »Det er bedst at tage Elastik om Buksebenene, for ellers risikerer man bare, at Rotterne render den V e j! Men skulde det ske, saa bare et raskt