ByensDyreliv

mindske Landingsfarten med, et Arrangement, der ogsaa findes hos Fuglene, men som først er blevet erkendt hos disse, efter at Flyveteknik kerne havde gjort deres Opfindelse. Denne Indretning er en lille Hjælpe- vinge, som sidder ovenover Forkanten af Vingen. Baade hos Flyvemaski­ nen og hos Fuglen ligger Hjælpevingen ved stærk Fart trykket ned mod den egentlige Vinge og er næsten ikke til at se; men ved stor Anlægs­ vinkel udløses og aabnes den af Vindkraften. Hos Fuglene bestaar denne Hjælpevinge af de faa Fjer, der sidder paa Tommelfingeren, omtrent midt paa Vingens Forside. Et andet ejendommeligt Flyveforhold er Glideflugten, som Maagerne er Mestre i, med Rekorder paa langt over en Kilometer. Den franske Professor Idrac har regnet ud, at de bedste Flyvere blandt Fuglene har en Ghdeflugtsvinkel paa 1 : 1 7 , hvilket med andre Ord vil sige, at de i 1 Kilometers Højde kan glide 17 Kilometer frem uden et eneste Vingeslag. Paa dette Punkt har Menneskene dog overtruffet Fug­ lene; der findes Svæveflyvemaskiner med en Glideflugtsvinkel paa helt op til 1 :2 2 . Ved en Fart paa henved 40 Kilometer i Timen vil en Svæveflyvemaskine kun synke 50 Centimeter i Sekundet, mens de bedste Flyvere blandt Fuglene synker mellem 60 og 70 Centimeter, et Tal, der sikkert ogsaa vil komme til at passe for Maagernes Vedkommende. Som man ser, er det Gang paa Gang lykkedes Flyveteknikerne at forklare Hensigtsmæssigheden i Fuglenes forskellige F lyve- og Bygningsforhold, efter omhyggeligt at have konstrueret sig frem til noget tilsvarende. Den modsatte Fremgangsmaade: at slutte fra Fuglene og til Flyvemaskinerne, synes baade naturligere og hensigtsmæssigere. Men Muligheden vil