ByensDyreliv

b land t mange andre Steder set paa Smedelinien og ved Søborg Mose. I 1931 fik jeg en dejlig kastanjebrun Hermelin, der ganske vist ikke var fanget i København, men som paa et vist T idspunk t lige var ved at blive Københavner. Den var et temperamentsfuldt D y r og en vældig Ædedolk, som satte et Par Mus og en død Graaspurv til Livs i Løbet af faa M inu tter; men den foragtede hverken kogte Kartofler eller Medisterpølse. Dens Livret var Æg, som den bed Hul paa og slubrede i sig til sidste Draabe. Da jeg havde haft Hermelinen nogle Uger, forærede jeg den til D r. K jeld Rode, hvis store Glæde over Dy ret var meget kortvarig. Næppe havde han faaet den ind ad Døren, førend den slap fra ham, foer rund t i Huset og væltede baade Vaser og U rtepo tter. Langt om længe fik han den ind i Buret; men næste Morgen var den væk. L id t efter ringede Naboen, Aage Madelung, at Vilddyret huserede mellem Mælke­ flaskerne unde r hans Køkkenvask. Om Natten var Hermelinen sluppet ud af Buret, havde fundet Vej gennem et aabentstaaende Vindue og sneget sig ad Gesimsen md i det fremmede Køkken. D er blev stillet en Fælde op under Vasken, og et Par T im e r efter var Rovdyret fanget. Mens Buret blev efterset og repareret, satte man for en Sikkerheds Skyld Fælden md i et aflukket Klædeskab; men hvordan det nu er gaaet til: da de skal lukke Klædeskabet op, hører de Hermelinen rum stere frit omkring derinde. Der var ikke andet at gøre end at spænde en mægtig Dug uden om hele Skabet og saa lette Døren paa Klem. H e r­ melinen sprang ud i Dugen, der blev rullet sammen og pu ttet md i Buret, og endelig havde man Hold paa Forbryderen. 81