ByensDyreliv

det i sig igen. Jeg gav det lidt mere Kærnemælk, som det gik paa samme Maade med. Saa fik det en Portion Sødmælk ovenpaa, og den beholdt det i sig. M en der var ellers ikke noget i Vejen med Pindsvinet, for den næste Dag satte det Rekord ved at æde 79 Regnorme i T ræk . Pindsvinet blev hurtig t saa tam t, at jeg kunde tage de t op i Haanden, uden at det rullede sig sammen; og naar jeg strøg det langsomt hen over Ryggen, lagde det Piggene ned, saa de allesammen pegede bagud, — alle 16 000. D et holdt ogsaa meget af at blive loppet, men der var som sagt ikke nogen større Fangst. En Efterm iddag lagde jeg en Snog ind i Buret. Pindsvinet lugtede straks, at der var noget paa Fæ rde og snappede flere Gange efter Snogen, uden rigtig at faa fat. Endelig — efter en halv Snes Forsøg — fik det T ag i Næ rheden af Haleroden og bed til, saa det knasede; derpaa slap det T age t og fik fat lidt højere oppe. Paa den Maade knuste det et langt Stykke af Rygraden, og gav sig derpaa til at æde Snogen. D et begynd te med Halen og aad sig langsomt fremefter, til det efter et Kvarters F o r­ løb naaede til Hovedet, som de t aad med. Men saa var Pindsvinet ogsaa saa forædt, at det ikke orkede mere den Dag. Da vi naaede første November, mente jeg det var paa T ide, at P ind ­ svinet kom i Dvale; men først skulde det vaskes grundigt. Jeg fyldte Badekarret med lunkent Vand — det var altsaa den Gang! — og satte Pindsvinet ned i de t. D et laa ret lavt i Vandet med T ryn en i Vejret, og svømmede sikkert og roligt afsted i en Slags Hundesvømning. Derpaa tog jeg det op, lagde det til T ø rre paa Varmeapparatet og derfra ned i Buret, som jeg dækkede med et tyk t Lag T ræu ld . Jeg lagde endnu mere