ByensDyreliv

hold, som hidtil kun er iagttaget paa Pindsvin i Fangenskab. Naar P ind ­ svinet giver sig til at slikke eller tygge paa stæ rkt lugtende, raadne eller giftige Stoffer, udskiller det store Mængder skummende Spy t, som det afsætter rund t om paa Piggene. Nogle har troet, at Pindsvinet forgiftede Piggene paa denne Maade; men Spy tte t er ikke giftigt. D et er næppe heller for at vaske sig eller for at fjerne Lopperne. Forklaringen er maaske snarere, at visse Stoffer sæ tter den voldsomme Spytudskillelse i Gang, og da Pindsvinet ikke kan spy tte fra sig, som andre kan, er det, at det gnider Spy tte t af paa Piggene, der altsaa virker som en Slags Penne visker. Jeg nævner dette ejendommelige Forhold, fordi det lykkedes mig at iagttage det ude i det fri den 20. Jun i 1940. Jeg havde Dagen i Forvejen lovet Sikker Hansen et Pindsvin til at tegne efter og blev derfor meget glad overrasket ved at se eet rumstere inde under M irabelhækken i min Have. D et saa i Skum ringen ud, som om det havde et Par kalkede Pletter paa Bagdelen, men det viste sig at være Spytskum . Jeg skulde lige til at fange Pindsvinet, da jeg opdagede, at det var i Fæ rd med at nedkæmpe en stor Skrubtusse. Flere Gange bed Pindsvinet i Tussen og bagefter smaskede det hø jlyd t og afsatte Spy t paa Piggene. M en hver Gang P ind ­ svinet bed, pustede Tussen sig op, for at Modstanderen ikke skulde faa fat. Pludselig tog Pindsvinet den arme Tusse i Hovedet, slæbte et Stykke afsted med den og fortsatte saa Angrebene; men efter 20 M inu tters F o r­ løb indstillede det F jend tlighederne og trak sig tilbage. Jeg fik fat i P ind ­ svinet, en fuldvoksen Han — og laante det til Sikker Hansen et Par Dage. Og Tussen ! Den fandt jeg frem, for at slaa den helt ihjel, hvis den da