ByensDyreliv

Snuden paa den. Jeg tog Flagermusen ud af Buret, mens jeg madede den, og naar den saa var mæt, fløj den rund t i Stuerne, sommetider 1 tyve M inu tter. E t Par Gange prøvede den paa at hage sig fast til den lim ­ farvede Væg; men til sidst faldt den til Hvile bag et Maleri. Senere fløj Flagermusen hver Aften en T u r efter at have spist sine Melorme. Hvis Klokken blev over ni, inden den blev sluppet ud, begynd te den at blive urolig og kravlede rund t i Buret, indtil der blev lukket op, saa den kunde komme ud . Naar den var færdig med at æde, fløj den tit kun en kort T u r, og hægtede sig saa med det ene Bagben fast i K an ten af G ard inet og begyndte at pudse sig med det andet Bagben. Den b rug te de fem krumme Kløer til Kam og friserede sig omhyggeligt, navnlig rund t om M unden , hvor den var blevet fedtet af at æde Melorme. Naar den havde red t sig lidt, pu ttede den K løerne i M unden een for een for at suge dem rene, — og saa fortsatte den. Den kunde blive ved med at pudse sig, sommetider i næsten en halv T im e, og den holdt aldrig op, førend Pelsen var blevet fuldstændig silkeblød igen. Da Dværgflagermusen først havde lært at æde Melorme, gik det i en vældig Fart og under hø jlyd t Smasken. Hvis Melormen var for livlig, bøjede Flagermusen Hovedet ind unde r K roppen og spilede Halehuden ud for at opfange Melormen. T il sidst lærte Flagermusen at spise paa egen Haand, uden at jeg b e ­ høvede at hjælpe den med Pincetten. Hver Aften fik den sat en Portion Melorme ind i Buret, og den drev det til at æde 18 Melorme paa een Nat. Mens jeg havde Dværgflagermusen, beny ttede jeg Lejligheden til baade at maale og veje den. K roppen var ikke mere end 4 cm lang, og hele