ByensDyreliv

sort — en To tal-A lb ino — til i Ø rstedsparken. De hvidfjerede Eksemplarer er mest udb red t bland t Bysolsorterne, hvad der maaske kan have sin Aar- sag i Byfuglenes ændrede Ernæringsforhold. Solsorten er med sine perleklare Flø jtetoner Byens bedste Sanger - de statsansatte iberegnet — ; men den har et Par næsten jævnbyrdige Konku rren ter i Droslen og Stæren. Der er sikkert mange, som vil sætte den poesiforgyldte Nattergal langt over de andre Sangere; men dels hører Nattergalen ikke rigtig med til Byens Dyreliv, selv om den nok hver Sommer praler med sin flotte D jukken og Klukken fra Fæ stnmgsterrænet og længere md ad Byen til. Og dels har man jo Lov til at have sine p ri­ vate Favoritter. Sangdroslen er fløjet i Solsortens Fodspor: den er ogsaa blevet mere og mere almindelig i Byen. Om Forsommeren jubler den sine høje, klare T one r om Kap med Solsorten fra T ræ top og Hustag; men der er ikke nær saa mange Drosler, som Solsorter, og de er ikke blevet S tand ­ fugle endnu! Sangdroslen er ogsaa noget mere sky; men af og til kan man finde dens Rede paa meget befærdede Steder. I April—Maj 1939 havde jeg Lejlighed til at gøre nogle Iagttagelser over et Drosselpar, som byggede og rugede i min Cyklegaard, knap t fire M eter fra nærmeste Vindue. T id lig den 9. April nedlagde D roslerne G rundp inden til deres Rede mellem nogle M irabelgrene, som ragede ind gennem Raftehegnet, og i Løbet af Morgenen havde de faaet anbragt hen ved hund rede Pinde, Kviste, T rev ler og Sejlgarnstumper. 28