ByensDyreliv

henad S t. Hans; oppe fra Hustagene klinger dens tindrende, dejlige Tone r, og dens skønne Silhouet tegner sig mod Him lens Blaa. Langt ind i Jun i og endnu senere lader Solsorten sin Sang høre; men den har ellers travlt med at sørge for Artens Bestaaen. Som Regel faar den to Ku ld Unger fra Haanden i Løbet af Sommeren; tre Ku ld hører ikke til de store Sjældenheder, og i kun et enkelt Tilfælde er der iagttaget en Solsort, som i Regner man med, at de eventuelle 22,000 Solsortepar hver faar to Gange fem Unger om Aaret, saa vilde T allet paa Byens Solsorter snart blive astronomisk, hvis — — ! Hvis ikke Storbyens Mængder af vilde K atte greb regulerende ind. Allerede fra Begyndelsen af Maj kan man finde Solsorteunger, som enten er faldet ud af Reden eller har end t deres første famlende Flyveforsøg paa Jorden. E r de imidlertid ikke inden Aften naaet op paa en G ren , er det næsten bombesikkert, at de, inden N a tten er omme, ender som et Bidrag til forsultne vilde Kattes Bespisning. D et er trist for Haveejeren, katastrofalt for Ungen selv, men eugenisk værdifuldt for Arten. Fo r øvrigt vilde det ogsaa være rart at faa skaffet de vilde K atte en Eksi­ stensberettigelse — de nederdrægtige Katte, der holder os vaagne om N atten med deres elskovssyge Jamren, og som tømmer Hækkenes Smaa- fuglereder for det vimrende Indhold. Elskelige gamle Damer lægger skært Kød, raa Lever, røget Sild og andre Lækkerbidder ud til Kattene; men derfor æder Kattene ikke færre Fugleunger. Tvæ rtimod! K attene faar Raad til flere Killinger og tager derfor endnu flere Fugleunger. Kan man bebrejde Kattene det? 26 Løbet af Sommeren naaede at faa udruget fire Kuld. M en hvor bliver alle de mange nye Solsorter af?