ByensDyreliv

presse sig ind og ruge i Mejsekasserne, mens Graaspurven er et Num­ mer for tyk. Sommetider kan der i Gadens Spurveflok være nogle Fugle, som lig­ ner graagrønne Hungraaspurve. Det er Grønirisker eller Svensker. Han­ nen er kraftigere gulgrøn end Hunnen og bliver undertiden opfattet som en umoden Kanariefugl. Forvekslingen er saa meget rimeligere, naar man samtidig hører Grønirisken synge, for dens Sang mmder mest af alt om Kanariefuglekvidder. En anden Fugl, der ogsaa kan blive taget for en Bastard mellem en Spurv og en Kanariefugl, er Gulspurven. Den trænger sommetider ind i Haverne; men er almindeligere paa mere perifere Steder som Sydhavnen, hvor den tit kan sidde paa Toppen af en Skræppe og lade sin lille ensomme Visestump høre. Den altid-kvidrende Tornirisk er ikke saa kendt, som den er almindelig. Vil man have dens Rede at se, skal man blot kikke efter i Hækkene paa Byens Kirkegaarde, — der er Gevinst hver Gang. Men de lavtliggende Reder er Skyld i, at en meget stor Procentdel af Ungerne bliver ædt af omstrejfende vilde Katte. Nogle Ornitologer siger, at Tormrisken næst Graaspurven — er vores almindeligste Ynglefugl. Ellers plejer man at regne Lærken for Danmarks almindeligste Fugl, og vist med Rette; men den er sjælden i Hovedstaden, hvor den har vanskeligt ved at finde Ynglesteder. Derimod er dens nære Slægtning, Toplærken en udpræget Byfugl, som man tit kan se i trillende Løb hen over Brostenene eller paa Fælleder og Oplagspladser, hvor den kan have sin Rede. Baade hvad A rter og Individer angaar, lever der en Mængde Fugle i