ByensDyreliv

det end kan forekomme, er Rotterne faktisk meget renlige. Blandt andet har de smaa Aftrædelsesrum i deres Gange; men til Gengæld har de en kolossal Bunke Utøj. En anden af vores Ekskursioner gaar til en stor Losseplads, hvor Affaldet dækker et Par Tønder Land. Der mangler intet paa denne Losseplads, lige fra Bilvrag og gamle Cykler til skaarede Sodavandsflasker og rustne Konservesdaaser, alt tænkeligt og utænkeligt organisk Affald fra Køkkener, Slagterier og Gartnerier flyder mellem hinanden. En halv Snes raadne T i-K ilo Oste er trillet ned ad Skraaningen og ligger lige ud for, hvor der er flest Rottehuller. Normalt har Rotterne lige som andre D y r kun to Opgaver: at skaffe Føden og formere Arten. Paa Lossepladserne behøver de kun at tænke paa den sidste Opgave; den anden ligger til Stadighed løst lige for Snuden af dem. Vi gaar i Gang med Gaskanonen og Gødnmgshakken og forfølger Gangene langt ind i Skrænten. Et Sted ligger en fed gasset Hanrotte, tilsyneladende livløs. Men Mikkelsen kender sine Pappenheimere. Den har kun faaet en lille Dosis og trænger bare til frisk Luft. Han tager den i Halen og lægger den om paa Ryggen. Skindet hænger slapt. Men pludse­ lig er det som bliver der pumpet L iv i den igen. Huden strammes, Aande- drættet sætter ind, og den ruller sig om paa Bugen. Saa aabner den lang­ somt de sorte Perleøjne, ser sig omkring og farer ind mellem nogle tomme Spande og ned i en af dem. Mikkelsen tager Spanden for at slippe Rotten ud paa fladt Terræn, saa vi kan se, hvordan den vil klare sig. Men ikke saa snart er Dyret rystet ud af Spanden, førend den sætter sig paa Bagbenene