ByensDyreliv

Tag«, Mikkelsen greb fat højt oppe i Buksebenet og ruskede til, »saa falder de døde ud forneden.« Et Par Dage senere starter vi vores Rottesafari paa en Losseplads i Nærheden af Byens Centrum,—med Gaskanon og Elastik om Buksebenene. En hjemmelavet Gaspatron bliver tændt an og stoppet i Kanonen. Den fede gule Svovlos kvalmer ud og flommer ned i Rottegangene. En gammel Rotte med lurvet Pels og stumpet Hale smutter fra eet Hul over i et andet. Nummer to følger efter, men Mikkelsen er over den, griber den bag Nakken og slaar den ihjel, inden den naar at faa givet det mindste Piv. Nummer tre styrter ud, men falder omkuld og tumler død ned ad Skraaningen. Røggassen har allerede gjort sin Virkning! De Rotter, der ikke har naaet at flygte, ligger nu døde i deres Gange. V i graver dem frem til en sidste Parade; nogle er misdannede af Svulster, tilsyneladende ældgamle — og saa bliver Rotten endda ikke mere end 2% Aar — andre unge og slanke, kun faa Maaneder gamle, med en Pels saa fin og blank, at det er uforstaaeligt, Pelshandlerne endnu ikke har opdaget og anvendt den. Baade den bløde lysegraa Bugpels og den blanke brune Ryg maa kunne præpareres og udnyttes, blot man husker at finde et velklingende Pseudonym til Produktet. Vi er ikke ude for at sætte Rekord, saa da den første Snes Rotter er aflivet, benytter vi Resten af Tiden til at undersøge, hvor langt Rotterne gaar ned i Jorden, hvor varmt der er i deres Huler, og hvor utrolig mange Kakkerlakker de huser. Naar Rotterne har Unger i Reden, lever Hannerne for sig selv og graver overfladiske Huler med baade Sovested og Spisested. Hvor forbavsende 100