BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

117 dretallets Forslag, at sidstnævnte ikke tør gaa ud fra, at der foruden det forøgede Tilskud i Forhold til Personalets Lønninger skulde kunne opnaas et særligt Tilskud fra Eftermiddagsforestillingerne, altsaa et yder­ ligere direkte Tilskud af Teatret, d. v. s. Stats­ kassen. I Stedet herfor foreslaar Mindretallet at bibeholde Personalets Forpligtelse til selv at yde et Tilskud til sin Pensionering, hvilket Tilskud Mindretallet dog foreslaar nedsat til 2 pCt. af den pensionsgivende Lønning. Bibeholdelsen af et saadant Tilskud anser Mindretallet derhos, som foran bemærket, som nødvendig, for at det hele Pensions­ forslag skal kunne ventes antaget. Uden saadant Tilskud skønner Mindretallet ikke, at der kan tales om Hjælp til Selvhjælp, hvilket Princip ogsaa Flertallet paakalder. Mindretallets Forslags Skyggeside er, at det formentlig nødvendiggør en Nedsættelse af den i Litr. n paalagte Enkeforsørgelses­ pligt, hvilket ogsaa foreslaas. Pensionens Størrelse vil efter Mindre­ tallets Forslag blive ganske den samme, som efter Flertallets, idet man navnlig, i Over­ ensstemmelse med de Kalkuler, som ligge til Grund for Flertallets Forslag, ogsaa tør gaa ud fra at kunne yde Pension af Feuen i samme Omfang, som Flertallet. Det er foran bemærket, at Mindretallets Medlem (Bem tsen) ikke kan deltage i For­ slaget om Enkepension m. 111 . af Statskassen for de kongelig ansatte. Da Mindretallet bibeholder det egne Bidrag til Pensionen med 2 pCt. af Gagen, mener det, at der til pligtig Enkeforsørgelse kun kan fordres Resten af det nu svarede Bidrag af 5 pCt., altsaa 3 pCt., hvilket for­ mentlig vil kunne give en Overlevelsesrente af 3/20 af den pensionsgivende Lønning, hvad Mindretallet derfor anfører i § 21 Litr. n. Kommissionens F lerta l skal hertil be­ mærke, at det, naar Pensionsret af Feu’en

skal bibeholdes, og der som Følge heraf maa tilvejebringes et hertil svarende Til­ skud til Pensionsfonden, formentlig ligger nærmest at følge den af Flertallet angivne Vej, ved Tilskud af den ved Eftermiddags­ forestillingerne indvundne ekstraordinære Indtægt at skaffe Fonden det fornødne Vederlag. Herved kommer det almindelig anerkendte Princip Hjælp til Selvhjælp paa en tiltalende Maade til Anvendelse paa dette Forhold, — for saa vidt nemlig den Indtægt, Teatret har af disse Forestillinger, skyl­ des Personalets forøgede Virksomhed —, medens Mindretallets Forslag om Inde­ holdelse af 2 pCt. af de pensionsgivende Lønninger kun kan anses for en saa- vel for Personalet uheldig som mod hele Forslagets Tanke stridende Omvej til Ned­ sættelse af Lønningerne. Naar hertil kom­ mer, at Mindretallets Forslag vil medføre en meget betænkelig Formindskelse af den pligtige Enkeforsørgelse, vil det kunne for- staas, at Kommissionens Flertal afgjort maa udtale sig imod dette Forslag. Forsaavidt der ogsaa ved Litr. 1 i § 21 er en Forskel mellem Flertallets og Mindre­ tallets Formulering, er denne væsentlig formel, idet ogsaa' Flertallet erkender, at Fondens Insolvens maa føre til Nedsættelse af de eventuelle Pensioner, hvis ingen andre Udveje finde Lovgivningsmagtens Bifald. Det er kun den sidst nævnte Mulighed, Flertallet ved sin Formulering har villet holde aaben. Af de i Flertallets Forslag indeholdte Overgangsbestemmelser (§ 22) passe kun enkelte i Mindretallets Forslag. Baade Hensynet til det Bidrag, somde pensionsberet­ tigede efter Mindretallets Forslag skulle yde til Pensionsfonden, og den dermed sammen­ hængende Nedsættelse i den pligtige Enke­ forsørgelse maa medføre Forandring i Over­ gangsreglerne paa væsentlige Punkter, om end Grundsætningerne ere de samme.