BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

6

kan byde. Men for at de høje Lønninger til de bærende Kræfter kunne udredes, maa det øvrige Personale for en Del indskrænkes til at være Staffage, Korene ville bestaa af enkelte Ledere, men maa forøvrigt suppleres med de paa Stedet værende Korsangere til en hastig Indstudering; med Orkestret vil det forholde sig paa lignende Vis, og hvad det dekorative Udstyr angaar, vil man maatte nøjes med det, som tilfældigvis haves paa det til Forestillingerne lejede Teater. Transport af Dekorationer og Drag­ ter samt Indlogering af det fuldstændige Sanger-, Kor- og Orkesterpersonale vil paa Forliaand gøre Foretagendet haabløst i finan­ siel Henseende, saafremt der ikke kan gøres Regning paa Adgangspriser paa henved det dobbelte af dem, vi ere vante til. Fore­ stillingerne ville kunne byde paa højst inter­ essante, delvis glimrende Solist-Præstationer, men den harmoniske Udførelse og Udsty­ relse, som selv vidtberejste Udlændinge saa hyppigt have anerkendt ved vor Operas Fremstilling f. Eks. af »Aida«, »Carmen«, »Faust«, »Orfeus«, vil gaa tabt til Skade for den ægte kunstneriske Nydelse. Men hertil kommer endnu et Moment af meget væsenlig Betydning. Saadanne fremmede Trouper hverken ville eller kunne tage Spor af Hensyn til den nationale Operakomposition; de ville i mange Tilfælde slet ikke kende den, og selv om de gjorde det, vilde det kun have liden Interesse for dem at indlemme den i det europæiske Re­ pertoire, for hvilket de have engageret deres Sangere, og som iforvejen har sit Publikum i de Stæder, de gæste. Ved Nedlæggelsen af den statsunderstøttede Operascene ville de danske Operakomponister staa hjemløse, medens det nu, netop paa Grund af Sub­ ventionen, gøres til en Pligt og en Mulighed for Teatret at faa den nationale Komposi­ tion repræsenteret i et passende Forhold. Med Operaens Udskydelse af de Kunst-

hævder den herskende Stilling med et mere end dobbelt saa stort Antal hom­ stillinger som Operaen og omtrent lire Gange saa mange som Balletten. Flertallets Stilling til Spørgsmaalet om Udsondring af en eller flere Kunstarter kan omtrent angives gennem følgende Ræsonne­ ment. Efter at Hovedstaden har udviklet sig til en By med et saa højt Indbyggerantal, at det overgaar saadanne Kulturcentrer som f. Eks. Dresden og München, og efter at den i al Fald til Dels har antaget et virkeligt Storstadspræg, vil Byen ikke kunne tænkes uden en Opera scene; dertil er den musikalske Interesse vokset for stærkt i den sidste Menneskealder. Ophæves den stats­ understøttede Operascene, vil dette næppe — uden maaske som et Forsøg — have Oprettelsen af en privat dansk Operascene til Følge, thi skal den i musikalsk Rang og fyldig Udstyrelse naa op i Højde med den nuværende af Staten subventionerede Scene, er det klart nok, at den ikke vil kunne bære sig; selv om den kunde give et større Antal Forestillinger og — uhindret af Skue­ spilprøver — opføre et større Antal Ar­ bejder i Sæsonens Løb, end den nuværende Operas Plads i Repertoiret tilsteder, er det højst tvivlsomt, 0111 det musikalske Publikum er saa stort, at det vilde kunne give til­ strækkeligt Besøg Aften efter Aften. En saadan privat Operascene vilde sikkert enten maatte begynde eller ende med at bede om Statshjælp. Den nedlagte Operascene vilde sand­ synligst blive afløst af udenlandske Prouper med et til et Par Maaneder begrænset Op­ hold; thi kun ved en saadan Begrænsning vil der kunne være Udsigt til noget pekuniært Udbytte. Der er ingen Tvivl om, at saadanne Trouper ville medføre enkelte Stemmer, som i Pragt og Uddan­ nelse ville overgaa, hvad vor hjemlige Scene