BtænkningMinisterietForKirkeOgUndevisningsvæsenet

77 selv om der kunde ventes Tilslutning til en Lønningsordning efter den nævnte Tanke, naar blot en Gennemsnitsberegning ikke førte ud over den berørte finansielle Grænse, maatte en anden og væsentligere Omstæn­ dighed hindre Antagelsen af en saadan Ordning, nemlig at den ikke levner Teater­ styrelsen den Frihed til at afpasse Løn­ ningsforholdet efter de individuelle Tilfældes Krav, som Styrelsen maa hævde for sig i videst mulig Udstrækning. For de fleste og største Grupper af det til Teatret knyt­ tede Personale vilde hin Ordning derfor slet ikke kunne passe. Idelig og idelig vilde den vise sig hindrende for den Fri­ hed i Bevægelsen, som en Opgave, der skal følge de skiftende Forholds Krav og Behov, forudsætter. Det vil derfor findes, at Kom­ missionen kun paa ganske enkelte Punkter i de foreliggende Udkast har optaget eller henstillet en Ordning efter det fremstillede Princip, nemlig i visse Tilfælde, hvor det sidstnævnte Hensyn ikke gør sig gældende, i alt Fald ikke paa samme Maade. Det ene af disse Tilfælde angaar Bureau­ chefen, se Udkastets § 2. Vistnok kan man her tænke sig, at en anden Ordning af Bureauets Styrelse i den kommende Tid anses for hensigtsmæssigere. Men dette Hensyn, der kun er fjernt beslægtet med det nys omtalte, har man taget i Betragt­ ning ved at undgaa at gøre Stillingen lov­ fast for bestandig, saaledes som den til­ føjede Bestemmelse viser. I den finansielle Opgørelse, som findes vedføjet, har man her maattet gaa ud fra Maksimumsbeløbet. I Virkeligheden vil der ikke straks medgaa et saadant Beløb til Bureauchefens pensions­ givende Lønning. Angaaende Bureauclief- posten har Mindretallet fremsat et særligt Forslag, som nedenfor vil blive omtalt. Det andet Tilfælde angaar Kapellets Lønningsforhold. Kommissionen har her som Alternativ, i Note, opstillet et Lønnings­

forslag, bygget paa Aldersstigningsprincipet. At her den Hovedhindring, som ovenfor er omtalt, ikke gør sig gældende, fremgaar deraf, at ogsaa det principale, i Teksten op­ tagne, paa det bestaaende hvilende Lønnings­ forslag udelukker al Frihed for Styrelsen til at gribe ind i Lønningsmaaden. Til denne Frihed er der for Kapellets Vedkom- kommende overhovedet ikke Trang, udover hvad der kan opnaas ved Benyttelse af Honorarkontoen eller paa anden, udenfor det egentlige Lønuingsspørgsmaal liggende Maade. Der er derfor ved Kapellet kun at tage Hensyn til det første Moment, at man har maattet bestræbe sig for at holde Lønudgiften, ogsaa til Kapellet, inden­ for en vis finansiel Grænse. Skal dette ubetinget naas, maatte Lønningsmaaden, som den er opstillet i det alternative Forslag (under Teksten), være udelukket. Thi en saa­ dan Sikkerhed kan dette Forslag ikke give. Tænkte man sig alle Kapelmedlemmer paa højeste Alderstrin efter dette Forslag, vilde det Maksimumsbeløb, man har ment at maatte regne med, ikke lidet overskrides. Kommissionen har derfor ikke villet fore- slaa denne Ordning som den principale, trods de iøjnefaldende Fordele, den har i Realiteten, og trods den Overensstemmelse, der ved den vilde fremkomme med Løn­ forholdenes Ordning i næsten alle nyere Love. Man har kun villet forelægge For­ slaget som et Alternativ, som det formentlig burde henstilles til Lovgivningsmagten at vælge, hvis det kunde vinde Sympati. Derfor kunde særlig tale, at nogen stor Ri­ siko for Statskassen næppe vilde blive Føl­ gen i denne begrænsede Gruppe af Per­ sonalet med ikke særlig høje Lønninger. En Undersøgelse af de for fliden forhaanden- værende Tjenestealdersforhold i Kapellet viser, at Udgiften i Øjeblikket vilde blive ikke saa lidt ringere, end efter det princi­ pale Forslag, og at en Gennemsnitsbeieg-