BrønshøjGrundejerforening_1898-1923

in d til n u ha r — om end m ed Kn iberi — formaaet at huse d en sko lep lig tige U n g d om i B rønshøj og Husum . D e t maa bemæ rkes og beund res, at Sogneraadet i 1899 var saa fo rud seende, som det senere har vist sig, at dette allerede for 24 A ar siden byggede den efter de davæ rend e F o rh o ld meget store og efter L an d sb y fo rh o ld meget dyre Skole. T id t maatte man h aab e og ønske, at Ledelsen af Københavns Kom* m un e var ligesaa forudseende. N a a r n u snart den store, nye Skole tages i Brug, b liv er ogsaa den gam le Skole fra Kristian den IV s T id ov erflød ig til Skolebrug. Ogsaa denne gamle, straatæ k te B ygn ing kalder M ind er frem hos adskil* lige i B røn shø j og H u sum , der her hveranden eller tred ie D a g fik den nødv end ige Undervisning. D et var jo den G an g ikke Sprog eller M.atematik, men k u n h v a d der m entes n ø dv end ig for at klare sig igen* nem . R elig ionen b e tø d meget som Skolefag, og der v ar nø je F o rb indelse mellem Skole og Kirke. D e n gam le hyggelige Præ stegaard, hvor Brønshøj Sogns h ø jt agtede P ræ ster af og til eksaminerede Sko leeleverne, laa jo ogsaa um iddelbart ved Skolen, m en d o g fo rnem t tilbagetrukket, og det var med Æ rb ø d ig h e d , at Beboerne, baade Skoleelever og Voks* ne, den G a n g næ rm ede sig dette Sted. N aa r Befolk* n ing en den G an g kom til Kirke, var de mere hø j­ tidelige, end de fleste er nu . K irken var Stedet, hvor d et dag lige traad te tilside for en hø jtidelig Følelse af at væ re paa et Sted, som var hævet over alt an* 79