BrønshøjBy_1922

75 mange fulgte ikke engang nogen fast Dyrkningsplan, men besaaede »Jorderne med, hvad de troede den bedst kunde frembringe«. Afsætning af Mælk og Fløde til Kbhvn. blev anset for det mest indbringende og var ganske almindelig. Beboerne maatte derfor købe Smør og Ost. Ved Brøns­ høj Kro var en H e s t e m ø l l e , hvor Sæden kunde males. 1787 fortælles, at »N. N. blev begraven 25 Aar gi. Denne blev ihielslaget af Drevene, da han vilde slaa Kornet paa Stenen. Boglæsning havde han lært saa temmelig, men iøvrigt saa forsømt i Ungdomen og uvillig til at lære det fornødne.« Ofte var der Vandmangel i Byen, som ligger højt. Brøndene udtørredes og med Besvær hentedes Vand i Mosen eller ved Kilden. Sundhedstilstanden har derfor næppe været god. Da den store B r a n d d a m blev gravet (»G a d e k æ r e t« ), blev dermed et længe følt Savn afhjulpet: Her var Vandings­ sted for Kreaturerne, her kunde Tøjet skylles, selv om det ikke blev b læ n d e n d e hvidt; her rappede og snad­ rede Gæs og Ænder, Børnene havde en yndet Legeplads ved dets Bredder — og her var Vand i Ildebrandstil- fælde, selv om Vandet vel naaede temmelig sent frem til sit Bestemmelsessted! Maaske var det en af Aarsa- gerne til en ejendommelig Maade at ville redde sig paa. Ved en Ildebrand i Brønshøj blev »et ungt Menneske fundet med en Dyne om Hovedet siddende i det bræn­ dende Huses Skorsten u d e n a t væ r e d e t m in d s t e f o r b ræ n d t.« Naturligvis var han død — kvalt — men I ld e n havde ikke naaet ham. Skraas for Kroen opførtes paa denne Tid Lyststedet Julianehøj med meget stor anlagt Have til; det var to