BrønshøjBy_1922
41
»i sit Embeds 35 Aar og alders 69 aar.« Hans Hus blev i elleve Aar styret af Svigerinden. Det hedder: 1737 Be- grafvet Magrete Bastiansdatter, som udi 11 Aar hafde opholdet sig hos sin Svoger Anders Jensen, Degn udi Brøndshøy; lagt under quindestoelene i dend brede gang tæt oppe ved Choeret.« Præsten Aaschou var ugift de første Aar i Brønshøj. Der har straks været nok at tage Vare paa for ham, som alt er berettet, i Menighed og Skole. De sædelige Forhold var ikke gode. Her skal anføres et Par Eksempler: »Moderen, Sophie Henrichs Datter, fødd i Norge, gich her paa Marchen Nat og dag udi 5 Ugers tiid, er iche vel bevaret i sandsen; om fredag nat fich ont her paa gaden, at Dorthe Jens Pedersen boende i mit Hus tog hende ind og fødde barnet der; saaviit hun kand gifve Kundskab udlegger hun en Laqvai nafnlig Anders, som tiente hos en Doctor og siges at hafve tient W ilhelm Plato udi Cannichestrædet da hun blef besvangret«. 1737. Begrafven et fattigt Barn hos Præsten, der var funden i Friderichsborg Dyrehave, som ingen Kundskab kunde give om huad forældre det hafde men sagde at Hånds moder gaaet fra Ham i Skoven, og hans fader var død udi Norge, liand var 12 Aar gamel og kaldtes Lars. Men ved Siden af sin Præstegerning synes det, som Aaschou har haft flere Interesser. I sin Embedsbog skriver han historiske, geografiske Oplysninger, angiver Maal paa bekendte Bygninger i Hovedstaden, anstiller religiøse Betragtninger etc. Hertil kom noget Nyt: For beredelse til Konfirmationen, der blev indført 1736. Naar
Made with FlippingBook