BrønshøjBy_1922
2 7
kaldet var det ikke ringe. Præstens Indtægter blev omkr. Aar 1700 vurderet til 293 Rdlr., men man vil fortælle, at Degnens Kald gav mere, saaledes at det gamle Ord: Naar det regner paa Præsten, drypper det paa Degnen, ikke passede her. For at raade Bod paa dette bagvendte Forhold, blev der — efter Klage fra Præsten — taget en Korntiende fra Degnen og lagt til Præstekaldet; saa kom der den rette Balance i Tingene. Om en a f Degnene vides det, at han stiftede et Legat, ganske vist ikke sær lig stort, men det fortæller dog, at der kunde blive noget tilovers. Om en senere Degn skal høres, at hans økono miske Forhold var elendige. Degnens Arbejde bestod i, at han skulde lede Kirke sangen, assistere ved kirkelige Handlinger, sørge for Klokke ringningen (Morgen, Aften og Middag), meddele Ung dommen lidt Undervisning (»Aftenlæsning«, ikke Skole), besørge Embedsskrivelser for Præsten (»Løbedegne«) o. s. fr. Den første Sognedegn til Brønshøj, som man kender, var Jacob Knudsen, der havde Kaldet fra 1668—80. Man vil forstaa, at baade Degn og Præst har haft et større Arbejde med at bringe de forfaldne Sager, timelige som aandelige, paa Fode i By og Sogn. Fra 1680— 1706 var Peder Olsen Knop (Stud. fra Kal- lundborg 1674) Sognedegn til Brønshøj og Rødovre, idet dette sidste Sogn blev Annex til Brønshøj 1682. Samme Aar havde de en Datter til Daaben, kaldet Dorotliea: Det hedder herom:
»Faderen Peder Knop \ Degn i Moderen Dorethe Knop | Brønshøj
Made with FlippingBook