BrødreneAndersen_1850-1950

slippe for a t løbe frem og tilbage med Besked 20 Gange om Dagen. Manden paastod bestem t, a t paa den ringe A fstand kunde den sagtens bruges. D et v ar im idlertid lid t besværligt a t faa d et Anlæg b rag t i S tand, idet Ledningen først skulde lægges over Gaden og derefter igennem alle Loftsrummene i alle E jen­ dommene i Ny Adelgade, hvortil Ejerens Tilladelse først m a atte indhentes. Langt om længe blev saa In stallation en færdig, og P røven tog sin Begyndelse. D et viste sig til vor store Overraskelse, a t man v ir­ kelig kunde børe hinandens Stemmer, og selv om man ikke straks forstod, hvad der blev sagt, mente vi, at det kom med Øvelsen. Der v ar blo t det uheldige ved den Telefon, a t der kun v ar en T rag t i hver Ende, som fungerede som Tale- og Hørerør, og saa en Knap til en elektrisk K lokke, som ringede, n aar m an try k ­ kede p aa Knappen. Man m a a tte saa skynde sig at tage T ragten a f og tale i den og derpaa straks sæ tte den til Ø ret for a t høre, om den anden sagde noget. D et gik dog nogenlunde et P a r Maaneder eller tre, men saa kom der K ludder i det, th i Folk, som havde Tøj p aa de forskellige Lofter, brugte Ledningen til a t hænge deres vaade Tøj p aa, og det afb rød Strøm ­ men fra det elektriske B atteri, eller ogsaa blev den sk aaret ned, hvis den sad i Vejen. Disse stadige Re­ p aration er blev m an efterhaanden ked a f og lod saa 23