Brandmandsliv

29 For Straalen galt de stillede, det var just det, der drillede — og derfor hele Tiden, ja, saa sprøjted’ de ved Siden a’. Julia! Julia! o. s. v. I Vejret blussed’ Flammerne, hver Rude sprang af Rammerne; men saa gik Pumperne igen, for saa kom Tømmermesteren. Julia! Julia! o. s. v. Det kan nok hænd’s! han straalede, saa visse Folk ble’ aalede — hans Ord dem helt opluede, saa Pumpeværket su’ede. Julia! Julia! o. s. v.

Ja, Ilden rask han slukkede, skønt visse Folk, de muggede, og derfor, det er soren! ja! Hurra skal Brandmajoren ha’.

Julia! Julia! Han fortjener et Hurra; ja, det ska, ja, det ska’ Brandmajoren ha’.

De tror vel, man ham takkede, — nej, fælt de ned ham rakkede og sa’ : »Se blot, Du nære’ Dig! vi mag’lig kan undvære Dig!« Julia! Julia! o. s. v. En stor Ulykke hændte dov: en Vaagekone, der sad og sov, fik brændt s’gu i en lynende Gesvindighed Øjenbrynene! Julia! Julia! o. s. v.