BrandmandenIFortidOgNutid_1948

tet, om det »uagtet Brandloven ikke hjemlede noget saadant, kunde tillades at holde lønnet Mandskab til Sprøjterne«. Det tog imidlertid over en Snes Aar, inden man naaede saa vidt. I 1885 var der Forslag fremme om, at der ansattes en Brandinspektør i Kommunen, men Sogneraadet ønskede at vente, til der »i det hele taget kunde træffes en bedre og tidssvarende Ordning af det hele Brandvæsen«. Saa sent som i 1889 købtes der Alarmtromme til Ordrup. Af og til anskaffedes der Brandskilte og Slanger, men med den »tidssvarende« Ord­ ning trak det ud. I 1892 fik Hellerup Sprøjte og Sprøjtehus. Den nye Sprøjte blev fast monteret paa en solid (rødmalet) Vogn, og under Ildebrand pumpedes der fra selve Vognen, der var udstyret med Lærredsspande, Økser og andre Redskaber.

»Cabinetssprøjten« i Virksomhed.

Omkring Aarhundredskiftet voksede Hellerup stærkt. Der byggedes meget og stadigt, bl. a. opførtes nogle fleretages Beboelseshuse omkring Bomhuset, Tuborg blev til en Fabrik af anseligt Format, Glasværket og dets Arbejder­ boliger blev fulgt af Gasværket, og i 1900 fik Hellerup sin egen Kirke. Den forekommer endnu saa ny og moderne, men i dens første Aar skete det dog, at der i Ildebrandstilfælde klemtedes med Kirkeklokkerne. Den rivende Udvik­ ling af Bebyggelsen i Hellerup tvang Sogneraadet til at tage en nødvendig For­ bedring af Kommunens Brandvæsen op til Løsning, og den 6 . Juni 1900 beslut­ tede Raadet at gøre en Begyndelse med at ansætte en Brandinspektør. Valget faldt paa Vejassistent E. Bendz, hvem det lykkedes at organisere smaa, frivillige Korps i de Byer, hvor Sprøjterne var stationerede —hvert Korps paa 6—7 Mand med den stedlige Brandfoged som Fører. Brandinspektøren sørgede for Opslag

8 8