BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Dannelsen af et Brandkorps refererer sig til en af Justitsministeriet under 24. Januar 1867 stadfæstet Vedtægt for Ordningen af Frederiksberg Kommunes Brandvæsen. Ordningen af dette byggede paa et Forslag, udarbejdet af Over- brandmester J. C. Lampe, og Vagten blev første Gang besat den 2. September 1867. Efter Vedtægten bestod Korpset dels af fastlønnet Mandskab bestaaende af 2 Brandmestre, 12 Brandsvende og 2 Brandbude, der gjorde Vagt hvert andet Lføgn, dels af 14 Brandmestre, 10 Straalemestre og 212 Brandsvende, der kun

Udrykningsholdet, 1867.

mødte og fik Betaling i Ildebrandstilfælde. Den umiddelbare Kommando over Brandkorpset havde en Brandinspektør. Alarmeringen af Brandvæsenet skete ved Klemteslag med Kirkeklokken i Frederiksberg Kirke, Hornsignal, Piben og Brandraab af Brandbudene, Politiets Betjente og Vægterne. Ved Udhængning af Flag om Dagen og Lanterne om Natten fra Kirketaarnet markeredes Retnin­ gen til Brandstedet. Materiellet bestod af tre ældre Brandsprøjter, 1 Haand- sprøjte, 1 Stationssprøjte (1% Td. Vand pr. Minut til 60 Fods Højde) med Hesteforspand samt 8 Vandvogne å 4 Tdr. — Vand til Slukning maatte tages fra de 7 offentlige Brønde, der hver var forsynet med Vandbeholdere paa 16 Tdr., eller fra de private Brønde. I 1870 toges Brandstationen i Pileallé Nr. 2 i Brug. Det er den Bygning, der ligger overfor den gamle, ottekantede, i 1734 opførte Sognekirke ved Indgangen til Frederiksberg Have. — I 1871 anlagde Jernstøber P. Andersen et Vand­ værk, paa hvis Ledninger der blev anbragt Brandhaner — i første Omgang 10 Stykker. — I 1879 anlagdes Kommunens eget Vandværk paa Godthaabs-

82