BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Ilden er i T idens Løb blevet baade velsignet og forbandet. Den er sat i Klasse med Guder, og den er sat i Klasse med det modsatte. Den har saaledes repræsenteret de mest yderliggaaénde Sider, men efterhaanden som Mennesket naaede frem i K ultur, ophørte det overtroiske Syn paa Ilden mere og mere. Men det Forhold, at Ilden er nyttig sam tidig med at den er farlig, er endnu — trods den mest udviklede K u ltu r og Videnskab — en ubestridelig Kendsgerning. Hver Fam ilie rnaa ty til Ilden og faa den til at blusse i deres Huse, — i gamle Dage paa Ildstedet, nu i Kakkelovnen, i Gasovnen, paa Petroleum sapparatet, C igar­ tænderen og K rølleapparatet. De elektriske A pparater er Ildens maskerede Ud­ løbere, — og Lynet er selve den store Ildsvøbe fra H im len. I T u sind er af Aar vovede in tet Menneske at tænke, at menneskelig Snille en skønne Dag skulde kunne »aflede« Lynet. Da det lykkedes U rmennesket at gøre Ilden til sin T jener, var det naaet op paa det første T rin , der hævede det op over Dyrets Stade. U rmennesket er­ kendte, at Ilden kunde være til dets Gavn, — dels ved at afgive Varme — dels ved at holde vilde Dyr borte fra Lejren. Senere erkendte man ogsaa Ildens Nytte ved T ilberedn ingen af den Mad, man h id til havde m aattet nyde i raa T ilstand. Men sam tidigt erkendte man ogsaa, at Ilden kunde blive skæbnesvan­ ger saavel for Mennesket som for de øvrige levende Skabninger, hvis den fik Lov at brede sig uh ind ret. Ud fra denne Erkendelse opstod Forldberen til Ildens Bekæmpelse, nem lig Ildens Bevogtning. Ilden har været Menneskets trofaste Ledsager lige til den Dag i Dag. Ildens Væsen skildres rammende af den store D igter Schiller i Verset: » Velgørende er Ildens Magt, naar Mennesket den tremmer og bevogter, og hvad vi skaber og udretter, det skylder vi denne Himmelkraft. Men pyg telig bli’r Kraften, hvis den frigør sig for Lænkerne og følger egen Drift — Naturens vilde Datter .« Ildens Nytte — saa længe den er bastet og bundet — er velkendt, men ogsaa de Rædsler, dette løsslupne E lement har bragt over Menneskene, er bevaret for os i H istorieskrivningen. T il alle T id e r har der været Tilfæ lde, hvor Men­ nesket selv h ar sluppet Ilden fri for at benytte den som Vaaben mod sine Medmennesker, enten i forbryderisk eller krigerisk Øjemed. Den ældste H isto­ rieskrivning — Bibelen — viser os, hvorledes Gud selv brugte Ilden til at straffe Menneskene. Som bekendt lod han Ild og Svovl regne ned over det syndige Sodoma og Gomarrha. T rod s den omhyggeligste Bevogtning af Ilden har der været og vil der altid komme T ilfæ lde, hvor Ilden bryder Menneskets Herredømme og breder sig utøjlet. Af denne G rund opstod i T ilslu tn ing til Bevogtningen af Ilden — om­ end paa et ret sent T id sp u n k t — Bekæmpelsen af Ilden, lidsluknings — eller som vi kalder det, Brandvæsenet.

6