BrandmandenIFortidOgNutid_1948

blev ligeledes udvidet. Imidlertid har der været en Del Vanskeligheder at kæmpe med, inden det kommunale Brandvæsen rigtig kom i Gang. Dels har der været uheldige Omstændigheder ved nogle Brande, og dels havde Brandvæsenet ikke nogen god Presse. I Maj 1884 blev Schønheyder efter et Uheld, hvor han næsten mistede Synet, afløst af Kaptajn ved Ingeniørtropperne D. F. S. Meyer, og under dennes mangeaarige Ledelse gik Københavns Brandvæsen ind i en ny Æra. Endnu i Meyers første Embedsaar indtraf en Begivenhed, som fik stor Ind­ flydelse paa det københavnske Brandvæsens videre Udvikling: Kristiansborg Slots Brand den 3. Oktober 1884. Slottet, der var genopført efter Branden i 1794, havde paa langs og tværs gennem samtlige Fløje stærke brandfri Mure med Jerndøre. Desuden var truffet en lang Række Foranstaltninger med en eventuel lidebrands Bekæmpelse for Øje, men man havde begaaet en skæbne­ svanger Fejl ved kun at lade Brandmurene gaa til Tagets Underside og ved ikke at gøre Branddørene dobbelte. Den 3. Oktober blev der lagt i Kakkel­ ovnene, for at Salene kunde være opvarmede, naar Rigsdagen nogle Dage senere traadte sammen. Om Eftermiddagen opdagede en Rengøringsarbejderske Ild for Enden af en Gang i Mezzaninen. Med et Ildslukningsapparat forsøgte Portneren forgæves at slukke Ilden, hvorfor han tilkaldte Brandvæsenet fra Stationen i Nicolai Taarn. T il at begynde med saa Branden ret ufarlig ud, og man mente at kunne slukke med en Haandsprøjte. Situationen forværrede sig imidlertid snart, Ilden bredte sig mere og mere og brød stadig frem paa flere Steder. Alt Brandmandskab plus Reserven mødte, og Militæret kaldtes til Hjælp. Saa viden om lyste denne Brand, at man fra Malmø sendte det betrængte københavnske Brandvæsen en Dampsprøjte til Hjælp med 18 Mands Betjening. Den naaede dog ikke over, før Branden var ved at dø hen, saa der blev ikke Brug for Brødrefolkets Hjælp. Slottet var i Løbet af Natten nedbrændt, og der gik nogle Menneskeliv tabt. Imidlertid blev denne Brand Løftestangen for en fuld Moder­ nisering af Brandvæsenet. Den Diskussion, der efter Branden rejstes i Dagspres­ sen, var gennemgaaende Brandkorpset gunstig, hvorimod Brandvæsenets Orga­ nisation kritiseredes. Brygger I. C. Jacobsen viste atter ved denne Lejlighed sin store Interesse for Brandvæsenet ved i »Dagbladet« at fremkomme med en sag­ lig Bedømmelse af Brandvæsenets Mangler, som han udelukkende saa i dets slette Organisation, derimod ikke hos Korpsets Officerer og Mandskab. Denne Artikel foranledigede Borgerrepræsentant Schmiegeloiu til at rette en Fore­ spørgsel til Borgmesteren: »Er Københavns Brandvæsen kraftigt nok til at mod- staa en større Ildsvaade?« Forespørgselen gav Anledning til livlige Drøftelser. Brandinspektør Meyer, der kom til at foretage ikke mindre end 3 Studierejser i Udlandet, fremkom herefter med en Indstilling, og den 1. Januar 1890 traadte en ny og meget forbedret Ordning i Kraft efter at være vedtaget af Borgerrepræ­ sentationen og godkendt af Justitsministeriet den 15. Marts 1890. København fik herefter 6 Stationer, hvoriblandt den nye Hovedbrandstation paa den Plads, hvor den nu ligger. Stationen, der afløste Stationerne i Nicolai Taarn og St. 74