BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Historiske Cjlinit A l H istorie er egentlig en Række »hvorfor«, kun nu og da afb rud t af et enkelt »derfor«. Det er dette »hvorfor«, der ligger bag næsten al m enne­ skelig Aandsstræben — og det samme »hvoi ¿or«, der stadig fører os videre i vore Undersøgelser og Forsøg paa at trænge gennem det Forhæng, der skiller Fortid og N u tid. E t vældigt Stof for Fantasien, men ogsaa et Stof, der næres af mange smaa, men skarpt lysende G lim t fra en forhistorisk T id. E t Faktum er det dog, at visse Begivenheder har fundet Sted. De er sket. Ilden, der er Forudsæ tningen for Brandvæsenets og B randmandens Eksistens, er paa et eller andet T id sp u n k t kommet ind i Menneskets Liv. Det kan være beret­ tiget at anføre et beskedent »muligvis«, og en og anden vil maaske sige, at det er Fantasi — kun Fantasi, men til Gengæld er det Fantasi, der bygger paa Kendsgerninger. I Ilden legemliggøres to T ing, som altid har staaet i M id tpunk tet for m enne­ skelig Interesse. For det første alt, hvad der tjente til Fremme eller Bevarelse af Livet, og for det andet det, der imødekom Menneskets indre T ran g til Besjæ­ ling af Verden, f. Eks. gennem særlige Egenskaber, der ikke var til at forklare uden videre. Mennesket kan bruge Ilden i alle Situationer. Den varmer og lyser, den ændrer T ingenes N atu r, den gør Vand til Damp, den gør fast Metal flydende, ja, den kan faa T ingene til at forsvinde, den fortærer dem o. s. v. Hvorledes dette gik for sig, var gennem lange T id e r en Hemmelighed for Menneskene, og som Følge af denne Hemmelighed var Ilden noget guddomme­ ligt for dem. Ifølge den græske Mytologi berøvede T itanersønnen Prometheus Guderne Ilden og bragte den til Menneskene, som de havde formet af Ler og indblæst Liv. T il Straf herfor blev han af Guderne smedet fast til Kaukasus, og hver Dag kom en Ørn, som hakkede Leveren ud af Brystet paa ham. Men næste Dag var Leveren altid vokset ud igen. Ifølge Sagnet blev Prometheus senere reddet af Herkules, hvis Opgave var at dræbe Ørnen og befri Prometheus.

5