BrandmandenIFortidOgNutid_1948

og Brandhanerne overflødiggjorde Pumpefolkene, saa der var Misfornøjelse hos de paagældende, hvad der bl. a. gav sig Udslag i »Folkets Nisse«, som lader en Tilhænger af det gamle System sige: »Hvorledes vil alle disse Hundekunster ende } Brandtelegrafen fungerer som Vægter­ fløjte og fløjter dog inte, og det nye Vandværk sprøjter, uden at Mandskabet pumper; — ja, der er ikke saa meget som en lumpen Opsang til en Udløs!«. Foruden Trykvandsledningernes uomtvistelige Nytte ved Brandslukning kom der endnu et vigtigt Fremskridt i Brandslukningsteknikken, da man begyndte at tage Dampkraften til Hjælp. Naar man ved, at den første Dampmaskine, som fik praktisk Anvendelse, fremkom saa tidligt som i 1705, at James Watts første enkeltvirkende Dampmaskine blev bygget i 1769 —hans dobbeltvirkende i 1785 — og at det var i 1814, Georg Stephenson fremstillede sit første Jernbaneloko­ motiv, er det egentlig egnet til at undres over, at det varede saa længe, som det gjorde, før Dampsprøjten blev til Virkelighed. Den svenske Ingeniør John Eric- son i Fællesskab med Englænderen Braithwaite angives at have bygget den før­ ste Dampsprøjte i London i 1829. Ved den videre Udvikling opnaaedes der bety­ delige Forbedringer baade med Hensyn til Forøgelse af Kapacitet, Maskineriets Forenkling, lettest mulige Sugning, hurtigere Opfyring og større Soliditet. T il København kom den første Dampsprøjte fra England i 1864, efter at Vicebrand- majoren havde været paa Rejse til den engelske Hovedstad for at overvære nogle Prøver. Den kostede 6572 Rigsdaler, og der ansattes fra 1. Juli s. A. en Maskinmester til dens Betjening med en maanedlig Løn af 50 Rdlr. Han skulde selv lønne 2 Fyrbødere og 1 Assistent. Med denne Nyanskaffelse havde Brand­ væsenet opnaaet et Præg af Modernitet. —Endnu en ny Ting kom i 1867, hvor Brandkorpset fik sine første Røgmasker. En Sprøjtefabrikant havde fra Paris fremskaffet et saakaldt »Luftapparat«, hvormed »en Mand bliver i Stand til at bevæge sig i den tykkeste Røg.« Efter at have overværet forskellige Forsøg med Apparatet bestilte Brandkommissionen 6 Eksemplarer, et til hver af de faste Vagter. Røgmaskerne kom første Gang i Anvendelse i November 1867 ved en Brand i Læderstræde Nr. 11, hvor de angives at have svaret til Forventningerne, idet »det blev saa meget lettere at opdage Ildens Oprindelse.« Omorganiseringen af Brandvæsenet var under fortsat Udvikling, og sam­ tidig med, at Forholdene paa Broerne, der stadig var Genstand for Kritik, for­ bedredes, bl. a. ved at der i 1865 etableredes to udenbys Vagter (Gasværksvej Nr. 11 og Guldbergsgade Nr. 3), og forskellige andre Mangler blev afhjulpet, nærmede man sig den mest betydningsfulde Forandring, der endnu var sket for Københavns Brandvæsen. I 1862 rettede daværende Folketingsmand, Brygger /. C. Jacobsen, Grundlæggeren af Carlsberg Bryggerierne, »Skandinaviens stør­ ste«, der den 10. November 1947 fejrede 100 Aars Jubilæum, en Forespørgsel til Justitsministeren, der lød saaledes: »Vil den højtagtede Justitsminister lade ud­ arbejde og forelægge Rigsdagen Udkast til en ny fuldstændig Lov om Brand- og

6 6