BrandmandenIFortidOgNutid_1948

maler og Raderer, Jan van der Heyde, opfand t Trykslangen (Brandslangen),, hvorved m an blev i Stand til a t bekæmpe Ild i antændte Bygninger inde fra. Dermed begyndte en ny Epoke i Brandslukningsredskabernes og B randsluk­ ningsvæsenets Udvikling. O prindelig forfærdigedes disse Slanger af Sejldugslær­ red, skaaret paa langs og sammensyede i Slangeform, heraf Betegnelsen Slange­ sprøjte, i Modsætning til Karsprøjten med det drejelige Straalerør. Det varede dog ikke længe, før disse 'Lærredsslanger viste sig at være utilfredsstillende paa G rund af deres Uholdbarhed. Allerede omkring Aar 1700 er m an gaaet over til at udføre Slangerne først af sammensyede — senere af sammennittede — Læder­

Sprøjte, Lygter, Læderspande og Brandkar. 18. Aarh. Raadhuset.

strimler. Denne A rt af B randslanger var, naar de ved T ø rring , Ind fed tn ing o.s.v. blev rigtigt behandlede, meget holdbare, og var den Type, der blev anvendt til helt op imod det tyvende Aarhundrede. T rods det store Fremskridt, disse Slan­ ger betød, havde de visse Fejl eller U lemper; de var -saaledes i indfedtet Stand ubehagelige a t haandtere, og de mange N itte r foraarsagede en meget stor F rik­ tion under Brugen. Fordelene ved Læderslangerne var dog indlysende: Sprøjte- og Pumpefolk kunde placeres i betydelig større A fstand fra Ilden, saaledes at de ikke mere i saa høj G rad var udsat for Straalevarme og nedstyrtede Byg­ ningsdele, Slangen og dermed Vandstraalen kunde h u rtig t bringes til Ildens Arnested. Denne Slangetype afløstes i Begyndelsen af indeværende A arhundrede af de nu anvendte gumm ierede Slanger. — De gamle Læderslangers Fremkomst herhjemme vakte Beundring, det ses bl. a. af et Vers i D igtet »Københavns For­ bedring ud i Bygning og M anufakturer paa 6 Aars T id«, skrevet omkring 1689 af Præsten i Birkerød, den senere Biskop i Viborg, Hen rik Thomsen Gerner:

»End maa jeg lægge til, hvad mer er inventeret T il Byens nyttig Gavn, og hvad er spenderet.

41