BrandmandenIFortidOgNutid_1948

for Sammenstim ling »af allehaande gemene Folk og løst Selskab«, som mere var tilbøjelige til, »at gøre Skade og forkomme bedrøvede Folks Gods end at redde og Ild fare a t afstille«. Ved samme T id , som Rodemestrene fik Regler for deres Bestilling, synes København at have faaet sin første større Sprøjte. B randsprøjternes Renæssance menes a t kunne regnes fra S lutningen af det 14. eller Begyndelsen af det 15. A arhundrede. Paa denne T id begyndte m an i Tyskland at fremstille smaa enkle H aand sprøjter, der oprindelig havde Form af Cylindre af T ræ eller Metal, som

1 i

H aandsprøjter (Frilandsm useet i Lyngby).

m an h o ld t med den ene H aand, medens m an med den anden trak en Stempel­ stang u d og ind, eftersom Vandet skulde suges eller trykkes. De er k ald t Stok­ sprøjter, og af Størrelse m inder de ikke saa lid t om vore Dages Cyklepumper. D et vides, a t Frederik den Anden i 1584 bestilte 100 saadanne Messinghaand- sp rø jter i Tyskland til B rug paa de kongelige Slotte. Den første Om tale af en større Sprøjte h ar m an i Antegnelserne til et københavnsk Regnskab fra 1606— 07. Sandsynligvis h a r det været en saakaldt Karsprøjte, muligvis m onteret paa H ju l. I hvert Fald findes der i Vognmændenes Lavsskraa af 1610 en Forpligtelse for de menige Vognmænds Lav til Dag og N a t »at lade holde et godt P ar Heste til R ede hos en af deres Lavsbrødre, som kan føre Byens Vandsprøjte til Ilden, hvor Behov gøres«. Straalerøret var fastbygget paa selve Sprøjten, hvilket har sin Aarsag i, at der dengang ikke eksisterede Brandslanger. Der skulde hengaa ca. tredsindstyve Aar, før disse blev opfundet. Opfindelsen af denne Sprøjte var det første betydelige Frem skridt paa B randslukningsmateriellets Om raade,

36