BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Paa Erik Menveds d id, i Biskop Jens Krags Stadsret af 29. Ja n u a r 1294, fremkom de første Bestemmelser om Ild eb rand for Københavns Vedkommende. Det hedder heri bl. a.: at »saarer eller slaar en med Vilje en anden under Ilde­ brand og overbevises derom, skal h an bøde til skadelidte, Biskoppen og Byen hver 40 Mark, og den, der i saadan T id gribes i Tyveri, skal lide Tyvs Straf«, (d.v.s. Hængning). Denne Bestemmelse lader ane, hvordan der h ar set ud i en brændende, panikslagen By paa den T id . E n anden og for Nutidsmennesker mere forstaaelig Bestemmelse siger, at »nedbrydes nogens Hus paa saadan Eid, eller det nedhugges med Økse, eller det nedrives med Hager, skal de, der bor foran Ilden, holde ham skadesløs efter Raadm andens Skøn.« Da Nedriv­ ning af Huse i Ildens Nærhed, som foran om talt, var den bedste Maade, man dengang havde at standse Ildens Frem trængen paa, forekommer det jo rim e­ ligt, at de, hvis Huse var reddede fra Ildsvaade, m aatte ofre noget til dem, hvis Huse var blevet ødelagt for at hindre Ildens Udbredelse. Den 5. J u n i 1549 (K ristian den T redies T id ) fik København en »Vedtægt om Ildebrand«, hvori angives, hvilke Pligter der paahviler Borgerne under Ildløs. Paa R aabet »Brand!« klemtedes der med Kirkeklokkerne, og Tøm rerne, Mu­ rerne, Fiskerne og Baadsmændene ilede til B randstedet, hvor de skulde sætte Stiger til og med Brandhager prøve at berøve Ilden Næring ved at rive T ag og Træværk af det brændende Hus og Nabohusene. Rodemesteren og Vagtskrive­ ren løb efter Byens Læders|Dande, der noget upraktisk var anbragt under Laas og Lukke paa Raadhuset. Beboerne i den Gade, hvor Ilden var, skulde skaffe Vand, saaledes at de, der havde Brønde, blot skulde vedblive at hejse Vand op, medens Resten skulde trille deres Kar ud til Fyldning og hjælpe til med at lange Spande til og fra Brandstedet. O lderm anden for Vognmændene tilsagde Lavets Medlemmer til at køre Vand til B randstedet. Alle øvrige mandlige Bor­ gere skulde bevæbnede samles — nogle ved Brandstedet, andre ved Byens Porte — for at afværge alskens Fare, hvis Ilden skulde vise sig paasat, maaske af uden­ landske Mordbrændere eller lignende Kumpaner. Kvinder og Børn skulde holde sig borte eller tage Skade for Hjemgæld, hvis de i Forvirringen blev trakterede med H ug eller Slag. T idens H jælpeløshed og Rædsel lyser ud af Datidens Bestemmelser og af­ slører, hvilke Besværligheder m an havde at kæmpe imod udover selve Ilden. Nu til Dags straffes den, der ved Uforsigtighed har foraarsaget Ildebrand, med en lille Bøde — dengang skulde h an straks og uden Naade kastes ind i Ilden. De første mere udførlige Brandpolitibestemmelser findes i Magistratens Instruks for Rodemestrene i disses Skraa af 3. November 1606, hvori Byens B randredska­ ber omtales og det bl. a. paalægges Tømmermænd, Vognmænd og Dragere »at føre dem til de Steder, som Ild optændt er, og med Vands T ilførsel hjælpe og redde, som det sig bør«. Rodemestrene skulde efterse, om der fandtes ulovlige? Fyrsteder og føre T ilsyn med Brønde og disses Afmærkning. Ved natlige Ilde­ brande skulde der hænges Lygter ud, og atter i disse Forskrifter omtales Faren

35