BrandmandenIFortidOgNutid_1948

eller Forsømmelse, uden vi vil tage til Takke og give 1 Rd l. i Straf, som og nogle Gange er passeret, som vi alt haver lidt med Taalmodighed, men som der endnu end videre os forurettes, som at vi stedse haver selv holdt Olie og Lys til Vagtklokken, som dog trækker paa os fattige Folk, som sidder med Kone og mange umyndige Børn, da som der før vores T id ikke en, men fem Taarnvægtere haver taget Skade ved samme Vagtklokke, som er den fornemste, der skal passes paa for Tidens Mindelse, som næst Guds Aanding skal paaminde alle Mennesker Klokkeslettet. Nu kjender vi ganske vel vores allernaadigste Arvekonge og Flerres himmelgivne Fljærte, der vores Nød tager an, der lindre kan vor Smerte, vi det befinde vil med underdanig Bøn. T ak derfor, evig T ak G ud selv skal være Løn, du ævig Majestæt, du Ærens prægtig Konning, du Gud Em a­ nuel, grundfæste vores Konning, lad Lykken blomstre sig, lad Landsens klare Sol ej dale nogen T id paa Rigets Himmelpol,

Førend de mætted er med Fred og gode Dage med al Lyksalighed, som Sjælen kan behage, og saa, fornøjet selv, haver alle T in g fuldendt, det ønskes hjærtelig Deres allerdanigste og allerringeste Klient.

Kjøbenhavn, d. 30 . Ju n i 1726 .

Stormægtigste allernaadigste Arve Herre og Konge og Herres allerunderdanigste og allerringeste Knægter

Niels Povlsen.

Svend Torbjørnsen.