BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Belysning. I Eventyret »Den gamle Gadelygte« er det »Samlivet« mellem den levende Person, Vægteren, og den døde Genstand, Gadelygten, han breder ud for os og den detroniserede T ranlam pes Angst for »at komme paa Raadstuen og blive støbt om«, og sluttelig G læden hos dem ved at blive sammen i den lave lune Kælder. Det første faste Vægterkorps fik København under K ristian den Femte ved en Forordning af 26. J u li 1683, der nærmere fastsatte dets Pligter, som saa senere udformedes i en Række nye Forordninger og Reskripter. Dog var disse Pligter i Hovedsagen til alle T id e r de samme. For det første skulde Vægterne tænde og slukke Lygterne paa de T id er, d a .d ette skulde ske (ikke naar det var Maaneskin, og ikke fra 1. Maj til 30. August). Dernæst skulde de afværge Slags- maal, Tyveri og Stratenrøveri samt forhindre, at U renlighed udbares og u d ­ kastedes paa Gaderne eller i Kanalen. Vægternes M undering og Udstyr var en »Morgenstjerne«, en mere end mandshøj Stav øverst forsynet med en pigget Kugle og nederst en Dupsko. N aar de slog denne Stav i Gadestenene, kunde de ogsaa paa denne Maade tilkendegive, at de var paa Benene. løvrigt var de iført en svær Kabuds, der havde stiv Læderpuld og udstaaende Skygge, lang Kappe med Bælte om Livet, og store, solide Skaftestøvler. Endelig var de for­ synet med en Haandlygte og Vægterpiben, der langt hen mod vor T id under Ildløs skingrede gennem Gaderne. Deres Pligter i Udebrandstilfæ lde fastsattes forøvrigt nærmere ved en Forordn ing af 1. November 1805 og et Reglement af 1. Maj 1818. A t de ogsaa skulde anholde Personer, som om N atten gjorde Spek­ takler, var det vel overflødigt at indskærpe. Derimod har der naturligvis været god G rund til i 1725 udtrykkelig at fastslaa, at »de ej med H ug og Slag m aatte begegne nogen, med m indre han satte sig tilModværge eller dertil i anden Maade gav skellig Aarsag,« en Bestemmelse, der i 1784 yderligere indskærpedes dem. Vægterne skulde vistnok have Borgerskab, ligesom de m aatte aflægge Ed paa trolig og flittig at gøre deres Pligt, men saa daarligt lønnet og lidet anset Stillingen var, kunde m an um uligt faa udsøgte Folk til at beklæde den. Og her­ til kom, at det — for slet ikke at tale om ligefremme Overfald — altid blev anset for en ypperlig Spas at tirre og drille de stakkels Vægtere, der muligvis ogsaa selv kunde opfordre dertil.

K '>ffec^an^^on9l^aiefirtéSiHecnaatigac?inorbntnit

foc ét l>dlfSlår/ nemlig fra paafie

1 71 « indtil

21 nbeel af finiboende^

rjfticfetøbag

1711 beregnet/betalt for fin

eftec

©taDtné QJianbtal/“penge -

poorfor fjetmebtilbøriigert

j Anno 17 i 4 -

Hafniæ ben

qviteriSa

ipH. m

K vitterin g for Lygte- og Sprøjteskat for et Halvaar 1711 erlagt for Gyldenløves Gaard.

29