BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Brandfolkenes Fanesang

Mel.: »Høje Nord, Friheds Hjem«.

Brænd kun klart Samholds Ild, om vort Vagtblus vi os flokker, ingen Lygtemænd os lokker, vi vil ikke vandre vild. Højt vil dig vort Flag vi bære, som vort første Flag blev slidt, bli’r du slidt med Ære, vaj kun stolt og frit.

Fælles Sag, fælles Flag, Brandfolks fælles Samlingsmærke, vi staar enige og stærke omkring dig paa denne Dag. Vi kan kue Ildens Lue, naar den bedske Røg gør blind, men kan aldrig kue Ilden i vort Sind. Hvor vor Tids Kiv og Strid graver Grave, sprænger Kløfter, vi i enigt Samhold løfter og har styrket det med Flid. Vi vil Fred og frem med Lempe, vil ej Krigens Trommer slaa, men hvis vi skal kæmpe, vil vi stærke staa.

Før os frem for vort Hjem, for vor Fremtid, for vor Lykke, for hver Borger at betrygge, spørg kun »hvor« og aldrig »hvem«.

Lad din Fanedug os lære, lær i Dag af dette Digt, at vort Værk skal være baade Kald og Pligt.

Fælles Sag, fælles Flag, du vort dyrebare Eje skal uplettet for os vaje, fælles Flag for fæles Sag. Kun for Døden vi dig sænker, men i Livet skal du stolt

trodse List og Rænker, højt mod Lyset holdt.

Aa. H-nn.

266