BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Med Frihedsbevægelsen bestod der — selvfølgelig skjult og hemmeligt — til .Stadighed et re t in tim t Samarbejde. Fra Brandvæsenernes Mandskabers og Le­ delsers Side støttede m an Frihedsbevægelsen, hvor og naar m an kunde komme til det, uden at m an satte Skinnet af N eu tralitet over Styr. Og T id efter anden blev B randstationerne kend t som et Sted, hvor m an altid paa en eller anden Maade kunde faa en hjæ lpende Flaand, det være sig med lid t Benzin, en falsk Numm erplade, L aan af et Køretøj etc. etc. T il Gengæld var det saadan, at

»A rena« efter Schalburgtagen i T iv o li den 25. Juni 1944. Brandvæsenet i de fleste Sabotagetilfælde var eller blev informeret, i. Eks. hvor mange Sprængninger, der var lagt ud til o.s.v., og m an gjorde det enten telefo­ nisk um iddelbart før Sprængningerne eller sørgede for, at der var en M and paa Stedet til at give Inform ationer. T il Gengæld regnede Sabotørerne saa ogsaa med, at ingen B randm and fjernede Sprængemnerne i »Utide«. Forholdet her var saaledes det bedst mulige, og af Brandvæsenernes Personel tilhø rte jo heller ikke saa faa efterhaanden Frihedsbevægelsen, hvilket m an fik at se den 5. Maj ved K apitulationen, hvor en Del Kolleger pludselig ikke mødte til T jeneste i nogen T id , hvorimod m an kunde træffe dem som Ledere af G rupper ude i Byen. Ogsaa under Besættelsen forsvandt nogle Kolleger, naar de mærkede »Jorden brænde under Fødderne« og gik und e r Jo rd en eller rejste »hinsidan«, hvorfra de efter K apitulationen vendte hjem i de H jæ lpebrandkolonner, man fra svensk Side havde ud ru stet og uddannet.

256