BrandmandenIFortidOgNutid_1948

de tiltagende Sabotager og andre Episoder efterhaanden var blevet besat af et saadant Raseri, at m an den 26. J u n i dekreterede Spæ rretid og Udgangsforbud fra Kl. 20—5. Københavnerne respekterede ikke Forbudet, men gik ud paa G ader og Veje, og herved opstod Skydning fra tyske G adepatruljer. Befolkningen reage­ rede med at opføre Barrikader af alt for H aanden værende og tænde Baal i Gaderne. Brandvæsenerne fik i disse Dage den travleste Periode under hele Besættelses­ tiden, dels med U drykninger til B rande og dels — og ikke m indst — med Ambu-

Slukning af Baal paa Vesterbro.

lanceudrykninger. Om denne Del af Brandvæsenets T jeneste und er de sidste Krigsaar kunde der skrives et h elt Kapitel for sig. Det kan saaledes eksempelvis nævnes, at i T id en um iddelbart før Folkestrejken laa T a lle t for Ambulance­ udrykninger for Københavns Brandvæsens Vedkommende paa ca. 50 om Dagen, og den 26. J u n i 1944 kørtes 115 T u re, hvoraf 59 T u re kørtes fra Kl. 20—24. D et var faktisk saaledes, at Ambulancevognene blot kørte ind i B randstationernes Gaarde og vendte, medens M edhjæ lperen hentede O rdren til den næste T u r, ja, mange Vogne kom ikke engang hjem , men fik O rdrerne til nye U drykninger paa H ospitalerne eller under Hjemkørselen. Denne T rav lhed kunde selvsagt ikke gennemføres med Brandvæsnernes normale Vognpark, men m an m aatte tage de til Beredskabet bestemte C.B.-Ambulancer i Brug. N aar m an sam tidig betænker, a t Udrykningerne foregik til og gennem Gader, der var spærret af B arrikader og Udgravninger, sam tidig med at der fandt et kraftigt Skyderi Sted, h ar man

248