BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Brandfolkenes O rganisation h ar eksisteret, endnu drøftes og diskuteres mange store og bemærkelsesværdige Ildebrande, som stadig tages op i E rindringen og diskuteres af de ældre Kolleger, og ogsaa mange af de forholdsvis yngre Brand- mænd h ar M inder om Storbrande, de h ar deltaget i Slukningen af. Alle disse større Brande, som man mindes, er opstaaet med visse, re t store Mellemrum , selv om der synes at være en Slags Regel for, at Storbrande mange Gange opstaar 2 eller 3 ad Gangen med korte Mellemrum, med andre Ord, at en stor B rand sjældent kommer alene, men at de ligesom samles i Perioder uden nogen paa- viselig Aarsag eller fornuftig Forklaring herfor. En særlig Epoke i Hovedstadens lidebrandshistorie kan dog skrives om T id en und er Besættelsen i den sidste Verdenskrig, hvor det efterhaanden, som Krigen intensiveredes og særligt i det sidste Krigsaar, blev en saa alm indelig T in g med store Brande, at m an næsten betragtede det som en Regel, at det var noget større, naar Klokkerne ringede om N atten. Det sidste Krigsaar, nærmere betegnet i Sabotagernes og Modsabotagernes, de saakaldte Schalburgtagers T id , var det saaledes alm indeligt, at Røgdykkerne, som jo altid havde Mulighed for- at skulle med, ikke tog noget af T ø je t af, naar de lagde sig om Aftenen, merr beholdt Støvlerne paa, ind til de havde været ude til de første 2 eller 3 Sabota­ ger eller Brandstiftelser. Men herom nærmere senere. Ogsaa paa det ren t organisatoriske var Verdenskrigsperioden en travl E id for O rganisationen og dens Bestyrelse. Mange Problem er opstod og forlangte a t løses. Dyr tiden ram te T jenestemændene særlig haardt, mange nye Grene opstod indenfor B randtjenesten, en Masse Opgaver paalagdes Brandvæsenerne, og Mandskab og M ateriel forøgedes stadigt. Allerede saa tidlig t som i 1938, da Situationen i Europa begyndte at tilspidse sig, opstod T an k en om et civilt Luftværn, og m an paabegyndte Oprettelsen af et saadant. I H enhold til Brandvæsenets Luftvæ rnsplaner paatænkte man den­ gang at oprette 60 H jæ lpebrandvagter og 32 private H jæ lpebrandvagter i sær­ lige Bygninger og Komplekser. T il Besættelsen af disse H jæ lpevagter skulde d e r regnes med 1800 Luftværnsbrandmænd, der paatænktes tilvejebragt ad Frivillig­ hedens Vej, og saa tidligt som November 1938 indkaldte m an det første Kon­ tingent af dette Mandskab til Uddannelse, idet det første Kursus om fattede 17 frivillige. I Februar 1939 afholdtes den første Præsentationsøvelse med d e tte Mandskab, ialt 101 københavnske Luftvæ rnsbrandmænd med 10 Paahængs- motorsprøjter. Øvelserne lededes af B randinspektører med Brandmestre som H jæ lpelærere og foregik paa Brandstationerne. I 1939 paabegyndtes Oprettelsen af Fabriksluftværn, og m an begyndte at tale og skrive om Husvagtordningen og Mørklægning. Særlig det sidste var Genstand for mange Drøftelser og Forsøg, og der lavedes Udstillinger og Demonstrationer herom. Men det blev ved Snakken, der var b land t Befolkningen en u d talt Uvilje imod at paabegynde Foranstaltninger hertil, ind til L andet den 9. April 1940 blev besat. Samme Dag kom der kort og godt Paabud om Mørklægningen, og

2 4 3