BrandmandenIFortidOgNutid_1948

det i Aarene under Besættelsen, i 1940—45. Jeg siger tvivlsomme Fornøjelse, idet enhver, der h ar fulgt med i denne Periode, jo er vidende om, at det i denne Periode var et noget vanskeligt og delikat Hverv at udgive trykte Meddelelser af enhver Art, for det første fordi det var vanskeligt at skaffe interessant Stof, naar alle Forbindelser med Omverdenen var lukkede, og for det andet fordi næsten alt, hvad der eventuelt kunde skaffes af Interesse, var fo rbud t Gengivelse af Censuren. Saa godt som hver Maaned fik alle R edaktører tilsendt »fortrolige« Meddelelser om, hvad der ikke m aatte refereres, og hvorledes det tilladte maatte sættes op. Men ogsaa i disse trange Aar udkom »B randmanden«, og de »fortro­ lige« Meddelelser staar nu i Reolen som M indelser om denne T id , hvor Presse­ friheden var knægtet, naar m an lige undtager den illegale Presse.« Den nuværende R edaktør Leo Kroner, der blev Afløser af Akilles Jensen, tiltraad te i April 1946. Hans Indsats maa det tilkomme E ftertiden at bedømme. Elan har h id til ikke stødt i Basun, m en synes at have en meget koncentreret Udtryksform for sine egne Bidrags Vedkommende. Desuden h a r h an Efterkrigs­ tidens Papirrestrik tioner at slaas med. — Fo rhaabentlig er dette en forbigaaende Vanskelighed, saaledes at Kroner, der h ar T id en for sig, faar Lejlighed til at fremstille et alsidigt og interessant Medlemsblad, der ikke lader dets Læsere ligegyldige. »Brandmanden« er forlængst blevet et væ rdifuldt Organ, som O rganisationen ikke kan undvære. H er iltes Foreningsblodet, og her h ar vi et T ale rø r ud til Omverdenen og et Vaaben, der ejer en betydelig Slagkraft, naar det bruges rig­ tigt. Betydningen vokser i samme Omfang, R edaktøren form aar at løse sin an ­ svarsfulde Opgave. »Brandmanden«s F ortid borger for, at vi trygt kan se det kommende i Møde saa længe T roskab og Idealisme præger A rbejdet. Udsyn og Kontakt over Grænserne F n Side af O rganisationens Virksomhed, som ikke bør forbigaas ved 50 Aars Jubilæ et, er det Samarbejde, der i Aarenes Løb har fundet Sted med ud en lan d ­ ske B roderorganisationer. En livskraftig O rganisation maa aldrig blive sig selv nok. Indkapsling betyder ikke Styrke, hverken n ation alt eller internationalt. Det har da heller aldrig været den alm indelige Opfattelse i vore Rækker, og Kon­ sekvensen heraf er, at vi h ar fulgt Parolen: Ud af Isolationen og ind i Samvirke med de O rganisationer, vi h ar Maal og Opgaver tilfælles med. I rigtig Erken- kendelse af, at det er sundt at se sine egne V induer udefra, og at vi var en Stand, der ikke var indesluttet af nationale Grænser, men havde fælles Interes­ ser med alle Fagfæller, og at man kunde lære af h inanden og hjælpe hinanden,

230