BrandmandenIFortidOgNutid_1948

tionens øvrige Medlemmer. Denne K lub krævede Selvstyre indenfo r O rganisa­ tionen, og den Brevveksling, der fulgte af dette farlige Forlangende, vidner om megen B itterhed. Striden varede i flere Aar, men O rganisationens Bestyrelse bøjede sig naturligvis ikke for Opløsningstendenserne. Den paapegede, at de af K lubben vedtagne Love var stridende mod O rganisationens Formaal og Love samt mod alm indelig Fagforeningskotume. K lubben vilde dog ikke bøje af, og O rganisationen indankede derfor Striden for Forbundets Hovedbestyrelse, hvis daværende Formand, Sprøjtefører Carl Petersen, mærkværdigvis støttede denne Seperatistbevægelse. Der udveksledes en Række Skrivelser og afholdtes en Del Møder, m en S triden rasede ikke desto m indre videre til stor Skade netop for Reserveførerne. Først i 1915, da Afgangen fra K lubben paa G rund af Forfrem ­ melser og Afgang fra Korpset havde decimeret dens Medlemstal kendeligt, afgik K lubben ved en b lid og rolig Død, »den sorte H aand« døde Straadøden. Siden da h ar Enighed og H arm oni været fremherskende T ræ k indenfor O rganisatio­ nen. Episoden m edførte iøvrigt, at O rganisationens Generalforsam ling i Ju li 1910 indførte en ny Paragraf i Lovene om handlende Oprettelsen af K lubber og disses V irkeom raade m. m. Det var altsaa ikke saaledes, at O rganisationen i P rincippet havde noget imod Dannelsen af K lubber, naar blot de virkede i Overensstemmelse med O rganisationens Love. I 1920 tilsluttede Kollegerne ved Frederiksberg Brandvæsen, der ind til da havde haft deres egen O rganisation, sig nærværende O rganisation. Af deres orga­ nisationsmæssige Udvikling skal i det følgende gives nogle korte Rids. Inden m an overhovedet fik en O rganisation anvendte m an den Fremgangsmaade, at m an ved L odtrækning udpegede et Par Kolleger til at forhandle med Korpsets Ledelse om de T in g m an ønskede ændrede. Det var en alt andet end betryg­ gende O rdning, navnlig naar Loddet traf et Par nyansatte B randmænd, th i var man efter Ledelsens Skøn for vidtgaaende i sine Fordringer, brugte man Afske­ digelse fra Korpset som Skræmmebillede. U nder saadanne Forhold, herunder T id saanden og de i Halvfemserne stadigt fremadskridende O rganisationsdan­ nelser, trivedes T an k en om at danne en Fagforening ganske naturligt, og den fik særlig Næ ring dels efter at nærværende O rganisation var d annet i 1898 og dels und er den store Lock-out i Sommeren 1899. Med det sidstnævnte Forhold hang det saaledes sammen, at m an frivilligt ydede B idrag til de udelukkede A r­ bejdere, men sam tidig ansaa man, at denne Sympatitilkendegivelse vilde have faaet et endnu bedre — et organisationsmæssigt — Udtryk, saafrem t m an havde

190