BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Skærmydsler Som Sisyfos ifølge Sagnet kæmpede uafladeligt med at vælte en stor Sten op ad et stejlt Bjerg, hvorfra den stadig rullede ned igen, saaledes h ar O rganisatio­ nen af og til m aattet kæmpe forgæves for den sunde Fornuft. E t Eksempel her- paa har vi fra O rganisationens Barndom , efter at den første vanskelige T id var overstaaet. Solidaritetstanken, Enigheden og Sammenholdet indenfor O rganisa­ tionen var i de første Aar aldeles udmæ rket forankret, idet alle Sprøjteførere, Reserveførere, Kuske og B randmænd følte sig som et Hele og var klare over, at kun en samlet Optræden kunde bringe Resultater. En n a tu rlig R ing var saa­ ledes sluttet. Men da de første tunge og besværlige Opgaver var løst og Slaget for en anerkendt O rganisationsret var vundet, begyndte Særinteresser fra de forskellige Charger at stikke Hovedet frem. Det førte til indre Uoverensstem­ melser, da der ikke kunde opnaas Enighed om Berettigelsen af de Særkrav, som fremsattes. R esultatet, der kom ud deraf, var, at Sprøjteførerne i 1904 trak sig ud af O rganisationen og dannede »Sprøjteførernes faglige Forening«. Denne Skade, hvis m an tør betegne T ildragelsen saaledes, er aldrig blevet bedret. T h i hvorvidt Skridtet kan betegnes som klogt, maa man sætte et stort Spørgsmaals- tegn ved. Notorisk er det derimod, at de to O rganisationer i de første Aar efter Adskillelsen m odarbejdede h in and en til Glæde for Adm inistrationen og de be­ vilgende Myndigheder. Saadanne Forhold satte naturligvis Spor i O rganisatio­ nens A rbejde, saa den alm indelige Antagelse er den, at flere af de Krav, man dengang kæmpede for, vilde have m edført R esultater paa tidligere T id spunk ter end T ilfæ ldet blev. Meget n a tu rlig t og logisk forresten; thi det er med O rgani­ sationerne præcis paa lignende Maade som med de enkelte Funk tionæ rer og Ar­ bejdere — deres Styrke ligger alene i Sammenhold og Solidaritet, de grundlæg­ gende Idéer fra Fagbevægelsens første d id. Det vil næppe heller være m u ligt at føre Bevis for, at det paa noget som helst senere T id sp u n k t i den lange Aar- række, der er hengaaet siden, har været til Gavn for nogen af Parterne, at man ikke styrede efter samme Kompas — en Baad glider nu engang bedst fremad, naar Aarerne anvendes samtidig. Der har dog hele l iden været det forsonende Moment forbundet med Adskillelsen, at Sprøjteførerne — eller som de nu hed­ der Brandmestre — i deres egen vel forstaaede Interesse har ho ldt sig inden for vort fælies Forbunds Rækker. Derved har de paa lige Fod med vor og øvrige kommunale O rganisationer været med i det fælles A rbejde for at lpse de fælles Maal i R etn ing af at skabe bedre og taaleligere V ilkaar for hele Kommunal­ arbejderstanden. Men i det daglige Samarbejde og med H enb lik paa at løse B randmandsfagets særlige Interesser har det unægtelig af og til knebet med at

1 8 8