BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Tiltrædelse brød den hidtidige Praksis med at lade Organisationens T illidsmænd staa op under Forhandlingsmøderne. De blev herefter altid b ud t en Stol, en lille men mæ rkbar Reform, som forstaaeligt nok værdsattes af de af O rganisa­ tionens 1 illidsmænd, der ind til da havde m aattet staa op i timevis — som den taalte Part. Den siden da gældende Praksis, at Forhandlingerne føres mellem ligeberettigede Parter, blev derved understreget. Om M iilertz’ som Korpsets Chef lød der ved hans Afgang kun Lovord fra Organisationens Side. Det kom til Udtryk bl. a. gennem Overrækkelsen af en Gave tillige med en kalligraferet Adresse samt ved en Hyldestartikel i »Brandmanden«. Den daværende V icebrandchef A. E. Friis blev Miilertz’ Efterfølger som Brandchef ind til sin Død den 23. April 1936 efter en kort forudgaaende Syg­ domsperiode. Nogle M aaneder før havde Friis fejret 40 Aars Jubilæum som Brandofficer, og baade ved den Lejlighed og i en Nekrolog »Brandmanden« bragte ved hans Bortgang, udtrykte Organisationen sin Taknem lighed og Aner­ kendelse af hans Væren og Færden ibland t os, og for det gensidige T illid sfo r­ hold mellem ham og O rganisationen, der saa u d ta lt raadecle ogsaa i hans Perio­ de som Korpsets Chef. Den følgende — og nuværende — Brandchef blev daværende B randinspektør Dr. techn. P. Vinding, der i de Aar, han har siddet i Chefstolen, har ydet sin T rib u t til Samarbejdets Udøvelse, og har været Initivtageren til eller Form id­ leren af en Række Reformer, som O rganisationen har hilst med Glæde. I V in­ ding h ar Korpset en Chef, der sammen med V icebrandchef P. Holm, under hvis Ressort bl. a. den daglige T jeneste og Personalesagerne henhører, i Reglen viser Forstaaelse for de Fremstillinger O rganisationen kommer med. Af disse G runde erkender O rganisationen gerne, at Brandvæsenet er en god Arbejdsplads. Med Brandvæsenets øvrige ledende Mænd kan O rganisationen ogsaa glæde sig ved at have et udmærket Samarbejde. Der har, som det fremgaar af det alle­ rede nævnte, ikke i en meget lang Aarrække været lagt O rganisationen nogen H ind ringer i Vejen for dens Virke, og der har uden smaalig Skelen til hvorvidt dette eller h in t Forhandlingsemne var holdt indenfor de vedtægtsmæssigt af­ stukne R amm er beredvilligt været givet O rganisationen Adgang til at drøfte Interessespørgsmaal af enhver A rt efterhaanden som de meldte sig. Selv om Adm inistrationens og Organisationens Synspunkter har været forskellige i et og andet, saa er det som Regel i saavel de store og afgørende Spørgsmaal som i mere lokalt afgrænsede Anliggender lykkedes at naa tilfredsstillende Løsninger. Den notoriske Fremgang i Velvære og d ryghedsfølelse, som er fulgt i dette Samvirkes Spor, har vist sig stimulerende, opfordrende og forpligtende paa Personalets Ansvarsfølelse og Arbejdsvilje. Men det er givet, at Samhøi igheden og .Ansvarsfølelsen kunde være endnu alm indeligere og stærkeie end den alt er, og af denne G rund har O rganisationen fortsat et Opdragelsesarbejde at udføre inden for sine egne Rækker. 187