BrandmandenIFortidOgNutid_1948

raters eller over- eller underordnedes Arbejde, mangler en væsentlig Egenskab for at kunne udfylde sin Stilling, hvad enten han er B randm and eller h ar en anden Stilling i Samfundet. Den Form for Disciplin, som bør være den frem ­ herskende, kan derfor bedst karakteriseres ved Forstaaelse, T a k t og Fløflighed. Enhver maa kende sin egen Begrænsning. Det er ganske klart, at hvor en Opgave kun kan løses ved fleres Samvirken, som det er T ilfæ ldet med Brand- og Ulykkestjenesten, maa der være en En sartet­ hed i Optræden, en Indo rdn ing under en Helhed, men denne Samvirken kræver ikke en slavisk Underkastelse, men netop en Forstaaelse, dels af Maalet, dels af Helheden og dels af den enkeltes Ansvar. Føler den enkelte dette Ansvar, og det skal han ufravigeligt, faar man en hel anden Samvirken, end hvor denne kun opnaas gennem den enkeltes O rdre og de andres slaviske Adlyden. Selvfølgelig vil der være T ilfæ lde, hvor den underordnede ikke kan være orienteret om H el­ heden, men for det første er det forholdsvis sjældent, man i Brandvæsenet kom­ mer ud for en saadan Situation, og for det andet gør det i disse enkeltstaaende Tilfæ lde heller ikke saa meget, naar der eksisterer det rette Forstaaelsens Sam­ menspil mellem overordnede og underordnede. Det er vist nok en meget udb red t Opfattelse her til Lands, at Frihed og Demokrati ikke kan forenes med Disciplin, idet mange Mennesker endnu ved Disciplin forstaar noget militærisk, noget tvungent, noget, der er i Strid med selve det at være fri Borger i Landet. Det er en meget uheldig Misforstaaelse — og meget mærkelig, fordi Forudsæ tningen for F rihed jo netop er Disciplin. Det er ikke alene D iktaturstater, der har Brug for Disciplin, m en lige saa vel Demo­ kratier. I det hele taget har D isciplin intet at gøre med Regeringsformen. In tet moderne Sam fund kan adm inistreres uden en gennem ført Disciplin. Alle de mange Love vilde ikke kunne gennemføres uden Disciplin. Mon Fagforenin­ gerne, in casu vor egen Organisation, vilde have haft nogen videre Betydning, hvis de ikke havde sørget for en god Disciplin? Nej, det hele er blot et Spørgs- maal om at faa Øje paa Problemstillingen, og det er den, at T id en nu stiller ganske andre Krav til Disciplin og Selvdisciplin end for en Menneskealder siden. U nder Mottoet: F rihed under Ansvar, maa den indre Disciplin (Selv­ disciplin) styrkes og oparbejdes samtidig med at al den meningsløse ydre Disci­ plin (Kadaverdisciplin) bekæmpes. T h i D isciplinen i et moderne Samfund hviler paa Solidaritetsfølelsen, ikke paa Autoritetskravet. A utoriteten kommer som et naturligt Resultat, hvis D isciplinen hviler paa et rigtigt Fundament. Den bygger ikke paa Pligten til absolut b lind mekanisk Lydighed overfor foresatte, men paa den gensidige Ansvarsfølelse, Respekt og T illid . Disciplin er ret beset det samme som Samfundssind, og kan i denne Forbindelse sidestilles med Korps- aand. 1 i | Det er i O rganisationens egen Interesse, at de disciplinære Forhold er til­ fredsstillende, at Korpsaanden holdes paa et hø jt Niveau, og at A rbejdsfoihol­ dene er gode. De overordnede maa være fo itio lig med denne Udvikling og i

1 8 3