BrandmandenIFortidOgNutid_1948

sin R eprim ande derfor af Chefen, derefter oplæses en saakaldt Korpsbefaling, hvori det meddeles, a t N umm er det og det med det og det Navn h a r faaet den og den Straf for den og den Forseelse. Forseelser og F ejltrin begaas antagelig indenfor alle In stitu tion er, og a t de skal paatales, er der in tet at indvende mod, og ingen vil heller have noget a t indvende mod, a t Chefen for Brandvæsenet overfor Synderen foretager den Afstraffelse, som er hjem let, eller den Paatale, som er naturlig, men dermed bør det ogsaa være nok. — Hvis en M and h a r faaet en Advarsel for et eller andet Forhold, er Advarslen i sig selv in te t ved Siden af dette, a t det for hele det samlede Mandskab læses op, at h a n h a r faaet den. Hvis han, fordi h an er kommet for sent til eller er gaaet udenfor under T eater­ vagten og for lignende Forseelser er idøm t en Bøde paa 5 Kr., er dette forsaa- vid t Straf nok, m en Straffen bliver m angedoblet ved at oplæses for Mandskabet med megen H øjtidelighed, saaledes som det foregaar med disse Korpsbefalinger. — S tauning vilde derfor henstille til rette vedkommende, om det ikke var rime­ ligt a t imødekomme de stærke Ønsker, der i længere T id havde været fremme b lan d t B randmændene paa disse Om raader. Det vilde ikke koste noget, men vække Glæde og Paaskønnelse, og paa Reform en med Hensyn til Æ rm edistink­ tionerne kunde der endda spares noget. Staunings K ritik virkede utvivlsom t efter sin Hensigt, men til syvende og sidst var det dog O rganisationens Generalforsam ling, der i December 1918 gen­ nem Vedtagelsen af en Resolution, som af Fo rbundet gjordes til G enstand for Forhandling med B randchefen, slog Bunden ud af de latterlige militære E fterligninger ved sim pelthen at forlange dem afskaffet ved Maanedens Ud­ gang. D et er ogsaa utvivlsomt, at disse Spørgsmaals heldige Løsning, efter de var trukket saa k raftigt op, i udstrakt G rad skyldes daværende B randchef Mülertz forstandige Handlem aade. H an gjorde sit til at faa S tridspunkterne ud af Ver­ den, og det sammen med at S tauning havde banet Vejen for Reform erne i Ma­ gistraten og Borgerrepræ sentationen betingede det for O rganisationen tilsigtede R esultat, at nogle rudim entæ re Bestemmelser viskedes ud, som m an tørrer en T avle ren. Dermed var B randmændene at betragte som T jenestemænd i et borgerligt Korps. Det er egentlig egnet til at undres over, at m an herefter i en lang Aarrække kunne leve L ivet uden Reglementer, men det var faktisk T ilfæ ldet. Der blev sim­ pelthen ikke udleveret Reglementer af nogen Art; man klarede sig alene med Korpsbefalinger og C irkulærer, der gav Retningsliriier vedrørende de enkelte Problemer efterhaanden som de m eldte sig. Det blev i Aarenes Løb til en om­ stændelig M aterialesam ling — i Særdeleshed for en nyansat — at arbejde sig igennem, og for en menig B randm and var der overhovedet ingen Adkomst dertil. Der var derfor adskilligt, d erib land t den tekniske Udvikling af lidebrands- og Ambulancetjenesten og den stærkt tiltrængte systematiske Ud­

178