BrandmandenIFortidOgNutid_1948

delen af Københavns Indvaanere sig i kongelig T jeneste, og dette Forhold varede hele det attende A arhundrede ud. 1801 henregnedes 20 % af Befolk­ ningen til M ilitæ retaten, 10 % til Embedsstanden, og 4 % var Pensionister. Sammenlignet hermed er den erhvervsdrivende Overklasse, Købmænd og F ab ri­ kanter, k u n lille. Desuden fandtes et stort Proletariat, som strømmede til fra hele L andet i H aab om at holde Livet oppe ved tilfæ ldigt Sjov eller Betleri.

Prospekt af Kjøbenhavn og Vesterbro 1756.

Der var et meget lille Spring fra det rene P ro letariat til T yendet hos Byens Overklasse og bedrestillede M iddelstand. 1801 fandtes ikke m indre end 13.500 T jenestefolk af begge Køn. H ertil kom saa 3.200 Daglejere og 13.500 »Kunst­ nere og Haandværksmænd« med deres Svende og Drenge plus Husstand. Denne sidste var re t stor, idet der dengang foregik meget A rbejde i H jemmene, som nu er overtaget af Indu strien eller det offentlige. Det er klart, at Stillingen som Hovedstad i sig selv gav Københavns Erhvervs­ liv store Fordele, og det gav desuden Selvfølelse, at Byen efter at have udho ld t de Svenskes Belejring blev udnævnt til »en fri Rigens Stad«. Dog kom dette kun til at betyde noget paa Papiret, da Enevælden kvalte ethvert T illø b til borgerlig Frihed. Men dette fandt Borgerskabet sig i, fordi man til Gengæld for de attraaede politiske R ettigheder fik store økonomiske Fordele, idet Adelen

1 6