BrandmandenIFortidOgNutid_1948

vet Afkald paa det System, som de avancerede hidtil havde levet højt paa, nem­ lig Fortrinsret jo højere Lønklasse man var i, et System der f. Eks. medførte den aabenlyse Urimelighed, at en Brandmand med 35 Aars Tjenestealder forgæves søgte samlet Ferie i Sommeren 1934. Den næste Ændring i forbedrende Retning skete som Følge af et nyt Ferie­ regulativ, der traadte i Kraft 1. April 1939 - 25 Aar efter Udstedelsen af Kom­ munens første Ferieregulativ. Ved dette Regulativ bestemtes, at Ferien — stadig 2 Uger skal gives i Tiden mellem 2. Maj og 30. September, dog med Adgang for Institutionscheferne til at imødekomme særlig begrundede Ønsker om Ferie helt eller delvis paa anden Tid af Aaret. Principalt skal Ferien gives i Sammen­ hæng; men en Deling kan ske, naar der fremsættes særlig begrundet Ønske, idet dog Deling i mere end 2 Dele kun kan indrømmes af Magistraten. De omhand­ lede Ændringer af Ferieregulativet førte til en Omlægning af hele Brandvæse­ nets Ferieordning, hvorved Maanederne Maj—September opdeltes i Perioder, ialt 9, inden for hvilke de enkelte Roder tildeles Ferie efter et nærmere fastsat Turnussystem. Med denne Nyordning tilvejebragtes omsider fuld Ligestilling uden Hensyn til Alder samt det hidtil savnede, at man i god Tid faar Rede paa, hvornaar Ferien tildeles; en af de værste Anker mod den hidtidige Praksis var dermed faldet bort. Et Tilløb til Forringelse af Ferieordningen fremkom i Vinteren 1940, men blev forhindret ved Organisationens og Forbundets Indgriben. Magistraten be­ stemte nemlig uden videre, at der ikke maatte ske Nyantagelser af Brandmænd. Med andre Ord maatte Brandvæsenet ikke antage de ca. 12 Mand, der ved Budgetaarets Begyndelse den 1. April 1940 normalt var Brug for. At dette vilde gaa ud over Ferietildelingen var ganske uundgaaeligt, og paa en direkte Fore­ spørgsel fra Organisationen svarede Brandchefen da ogsaa, at han over for Magi­ starten vilde pege paa, at der vedrørende den Personalet tilkommende Ferie burde søges Dispensation fra de i Fereregulativet fastsatte Bestemmelser ved Henvendelse til Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet. Da Organisationen ikke kunde anerkende det berettigede i, at Kommunen udfoldede Sparebestræ­ belser paa en saa smaalig Maacle over for en lille Gruppe af dens Personale, an­ modede vi i Marts 1940 Forbundet om omgaaende at iværksætte en absolut Modstand mod Ændringer i Ferieregulativet af 27. Marts 1939, hvorved Brand­ personalet vilde faa særlige og ringere Vilkaar end øvrige Fjenestemænd og Arbejdere. Vi pegede tillige paa, at en midlertidig Stopning af Tilgangen af Brandmænd forekom os at staa i den slettest mulige Relation til Tidens Begiven­ heder og den Indsats, der antagelig forventedes af Brandkorpset under Kata­ strofeforhold. Af disse Grunde stemplede vi den af Magistraten trufne Afgørelse som hvilende paa et fundamentalt urigtigt Grundlag. Da disse Synspunkter fremholdtes over for Borgmesteren for Magistratens 4. Afdeling oplyste denne, at hans Ordre til Brandchefen var dikteret af politiske Grunde som Følge af den foreliggende Nødvendighed for Indførelse af Besparelser. Vore Repræsentanter

169