BrandmandenIFortidOgNutid_1948

personales Antal medgav. Da Erstatningsstyrken dengang var ganske ens Aaret igennem, og da denne Styrke først og fremmest skulde anvendes til at erstatte sygemeldte Kolleger, blev Ferietildelingen i høj Grad afhængig af Sygelighedens Omfang. Som Følge heraf var det umuligt at foretage Forhaandsberegninger over, hvor naar man kunne faa Ferie, og det enten man ønskede at faa den samlet eller delt i flere Portioner. Hele Ordningen var derfor præget af Usik-

Drejestige, M odel 1929, med Stigen rejst.

i

kerhedsmomenter og Uberegnelighed, hvortil yderligere kom, at den blev prak­ tiseret paa den Maade, at man tildelte 14 Dages Ferierne (lang Orlov) efter Anciennitet i Lønklasserne, altsaa efter Charge. Det medførte den ikke uvæsent­ lige Ulempe for den største Del af Styrken, at 10. Lønklasse kom i første Række, derefter 11. Lønklasse og til Slut 12. Lønklasse, uden at der toges forholdsvis Hensyn til Antallet af Personer i hver af disse Lønklasser. Det er indlysende, at da 12. Lønklasse (Brandmænd) er langt den talstærkeste, var det denne, det gik ud over, og da ganske særlig den yngste Del. Med Fremholdelse af, at Brand- mændene maatte have et lige saa berettiget Krav paa at faa Ferie i Sominer- maanederne, som af nærliggende Aarsager var de mest eftertragtede, paaviste Organisationen Gang paa Gang, at Opretholdelse af en saadan Ordning var urimelig og uholdbar i det lange Løb. Drøftelserne i Forbindelse med denne Paavisning førte bl. a. til, at Brandvæsenets Kontor i 1931 udarbejdede en Over­ sigt for tildelt Ferie i Aarene 1929 og 1930 omfattende Personalet i 10., 11. og

166