BrandmandenIFortidOgNutid_1948

ning den 1. November, og Andragendet blev af Magistraten tilstillet hans Efter­ følger E. Liisberg til Erklæring. fra Organisationernes Side optoges straks Forhandling med den nye Brand­ chef, men denne erklærede, at han ikke vilde anbefale Andragendet, da han af Magistraten havde faaet Paabud om at spare paa sit Budget. Denne Stilling­ tagen fra Brandchef Liisbergs Side varslede ikke godt — og i hele hans »Rege­ ringstid« var Forholdet da ogsaa det, at Organisationen saa med den dybeste Mistillid paa hans Dispositioner. Fortolkningen af en 7 Dages Ferie, som af Oberst Meyer blev fortolket som 7 Vagtdage, blev af Liisberg fortolket som 4 Vagtdage og 3 Fridage. Trods denne Reducering af Feriedagene var Forholdet dog stadig det, at kun et Mindretal opnaaede en samlet 7 Dages Ferie. Af Brand­ væsenets Beretning for 1909—10 fremgaar det, at ialt 251 Brandmænd, Horn­ blæsere og Kuske i Regnskabsaarets Løb har været tilstaaet Orlov i tilsammen 1564 Dage, hvilket vil sige 6,2 Dage i Gennemsnit. For det følgende Aar ses det, at Gennemsnitstallet for Orlovsdage kun var 3,9; det er jo egentlig meget talende. I Oberst Meyers Tid havde Organisationen desuden opnaaet Ret for Personalet til at stille en Kollega for sig i indtil et helt Døgn. Denne Ret blev gentagne Gange bestridt af Brandchef Liisberg med den Motivering, at han ansaa det for en Omgaaelse af Feriebestemmelserne. Dette Angreb paa en hævd­ vunden Ret indberettede Organisationen til Forbundet, der efter Forhandling med Brandchefen atter fik denne Sag ordnet tilfredsstillende. Efter at Forbundet forud havde søgt derom, vedtog Borgerrepræsentationen med Virkning fra 1. April 1914 at yde 2 Ugers Ferie til alle i budgetmæssig Lønklasse ansatte Tjenestemænd. Glæden over denne Ferieudvidelse fik en dobbelt Baggrund derved, at Retten til denne Ferie fastsloges; den tidligere kedelige Tilføjelse var dermed bortfaldet. Det varede dog ikke længe før nye Vanskeligheder opstod. Ved Krigsudbrudet i August 1914 hjemkaldtes alle ferie­ rende Brandmænd telegrafisk, adskillige blev indkaldt til Militærtjeneste, og al Ferie blev stoppet for en Tid. Senere lempedes dette Stop noget, men de ved­ varende Indkaldelser til Sikringsstyrken forhindrede dog helt til Sommeren 1916, hvor Styrken forøgedes med det fornødne Ekstramandskab, Brandpersonalet i at faa Ferie i Overensstemmelse med den af Borgerrepræsentationen forlængst ved­ tagne Beslutning. Det er Forbundet og den daværende socialdemokratiske Gruppe i Borgerrepræsentationen med Th. Stauning i Spidsen, der tilkommer Æren for at ogsaa denne Sag omsider blev løst tilfredsstillende. I og med den 14 Dages Feries Indførelse var alle Knuder dog ikke løst. Ferietildelingen gav i en lang Aarrække herefter Anledning til megen og beret­ tiget Kritik for i Særdeleshed den yngre Del af Styrken. Utallige Forhandlinger blev i den Anledning — særlig i Begyndelsen af Trediverne — ført mellem Brandvæsenets Ledelse og Organisationens Repræsentanter. Som Forholdene var tilrettelagt, var Ferietildelingen udstrakt over hele Aaret og var kun mulig inden for de Rammer, det til enhver Tid for Haanden værende Erstatnings­

165