BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Tjenestetiden med 14 Timer pr. Uge fra 86 til 72 Timer, idet samtidig al Tjeneste ved Pasning af Brandhaner, Tilsyn med Brandalarmer og Brandred­ skaber bortfaldt. Herefter udføres saadan Tjeneste af det paa Vagt værende Personale; for Brandalarmernes Vedkommende henlagdes Tilsynet dog under Brandvæsenets 1 elegrafafdeling, der hertil antog særlige Brandalarmkontrol­ lører. , ' j I Slutningen af Aaret 1921 nedsatte Kommunen en saakaldt Sparekommis- sion, der bl. a. havde til Opgave at beskæftige sig med Kommunens Økonomi i al Almindelighed. De Betænkninger denne Kommission afgav behandledes .af Borgerrepræsentationen i Sommeren 1923. Kommissionen havde delt sig med Hensyn til en Række Forslag, der ønskedes gennemført, bl. a. gjaldt dette en Forlængelse af Arbejdstiden, hvor Kommunen ikke havde fulgt Staten i dens Gennemførelse af en Arbejdstidsforlængelse. Et Mindretalsforslag, stillet af Højre- og Venstregrupperne i Borgerrepræsentationen og tiltraadt af de radi­ kale, gik saaledes for Brandvæsenets Vedkommende ud paa, at den Vagtordning, der var gældende fra 1907 indtil 1919, altsaa 1 Vagtdøgn vekslende med 1 Fri­ døgn, skulde genindføres. Dette Forsøg paa at borteliminere, hvad der for vort Vedkommende var blevet en Følge af 8 Timers Dagens Indførelse for andre Grupper, strandede heldigvis takket være det socialdemokratiske Flertal i Bor­ gerrepræsentationen. I 1939—40 var Organisationen og delvis Forbundet i forberedende Forhand­ linger med Brandvæsenet om et af vor Organisation fremsat Forslag om Nedsæt­ telse af Tjenestetiden til 60 subsidiært 63 Timer pr. Uge. Disse Drøftelser op­ stod i Forbindelse med Forhandlinger om et af Magistraten og De samvirkende Fagforbund rejst Spørgsmaal angaaende Indskrænkning af Overarbejde og Ud­ ligning af uundgaaeligt Overarbejde ved tilsvarende Frihed (Afspadsering). For vort Vedkommende, hvor Overarbejdet i Hovedsagen angaar Teater- og andre- Sikkerhedsvagter, havde Organisationen erklæret sig interesseret i Udførelse af disse Vagter indenfor den normale Tjenestetid; men dette er ifølge Sagens Natur forbundet med store Vanskeligheder. Fra Brandvæsenets Side fremsattes forskellige Forslag til Afspadseringsordninger, som dog ikke formaaede at vinde Bifald hverken hos Brandmestre eller Brandmænd. Af disse Grunde søgte vi at kombinere den omhandlede Afspadsering med en Nedsættelse af Tjenestetiden. Forhandlingerne gik imidlertid i Staa, og Sagen løb ud i Sandet paa Grund af Besættelsestidens mange andre paatrængende Problemer, der bl. a. allerede paa det Tidspunkt havde medført en Udvidelse af Tjenestetiden i Form af Bered­ skabsvagter. Med Virkning fra 1. April 1944 gennemførte Kommunen — i Lighed med Staten - en Ordning, hvorefter Fridagenes Antal for alle Tjenestemænd, der ikke har over 3 Ugers Ferie aarlig, forøgedes fra 52 til 60 å 61 pr. Aar svarende til Antallet af Folkekirkens Søn- og Helligdage. Herved udlignedes Antallet af Fridage mellem de forskellige Tjenestemandsgrupper uanset om de er beskæfti­

163