BrandmandenIFortidOgNutid_1948

i jenestetid virkede opmuntrende og stimulerende. Hvad Reformen betød for Hjemmene over en bred Front lader sig billigvis ikke opgøre; men svært er det ikke at gøre sig Forestilling om, hvad den maa have betydet ogsaa i Hu­ struernes og Børnenes kavør. — I 1915 forsøgtes det at komme endnu et Skridt fremad, idet der gennem Forbundet fremsendtes Krav om, enten at blive fri­ taget for at udføre Alarm- og Brandhaneeftersyn paa Fridage eller at faa Over­ arbejdsbetaling herfor. Det lykkedes ikke at faa nogen af disse Krav imøde­ kommet. 1919 blev derimod det næste Gennembrudsaar paa dette som paa flere andre Omraader. Paa Forbundets Kongres i Maj 1918 vedtoges et almindeligt Krav om 8 limers Dagens Gennemførelse for alle Forbundets Medlemmer. Med denne Sag arbejdede Forbundets Ledelse saa ihærdigt, at det allerede paa den social­ demokratiske Borgerrepræsentantgruppes Møde den 18. November s. A. vedtoges at fremsætte Forslag om Gennemførelse af 8 Timers Dagen for Kommunens Ar­ bejdere og Tjenestemænd fra 1. April 1919. Sagen gennemførtes takket være den Omstændighed, at det ved Valgene til Borgerrepræsentationen i 1917 var lykkedes at erobre Flertallet af Pladserne i denne Forsamling for Socialdemo­ kratiet. Ganske vist havde Partiet ikke Flertal i Magistraten, men ved sin Ind­ flydelse formaaede det at faa Magistraten til at følge sig. En uvisnelig Ære tilkommer derfor den socialdemokratiske Gruppe for dens Gennemførelse af denne den vigtigste Reform i Arbejderklassens Liv. Jublen herover var selv sagt stor i de mange Tusinde Hjem, der nød godt af dette Fremskridt. Brandvæsenets Ledelse var ikke fra Begyndelsen af den Mening, at Udryk­ ningspersonalet berørtes af 8 Timers Dagens Indførelse, men efter at Organisa­ tionen paa det bestemteste havde fordret, at ogsaa Brandfolkene blev delagtige i denne almindelige Arbejdstidsforkortelse, blev daværende Brandchef Miilertz dog i enhver Henseende positivt indstillet. Brandchefens Forslag, som paa Grund af de særlige Forhold med Døgnvagttjeneste betegnede den yderste Grænse for, hvad Bevillingsmyndighederne vilde gaa med til, gik derefter ud paa at reducere Tjenestetiden til 72 Timer ugentlig. Paa den Generalforsam­ ling i Organisationen, hvor dette Forslag blev forelagt, vakte det ikke lutter Begejstring blandt Medlemmerne, idet en betydelig Minoritet ønskede indført en 12 Timers Vagttjeneste efterfulgt af 24 Timers Frihed. Bølgerne gik under Drøf­ telserne til Tider ret højt, men til Slut blev Forslaget tiltraadt. Det fornødne Personale skulde herefter antages og uddannes en vis Tid. Det skal til Brand­ væsenets Ros siges, at dette skete med stor Energi. T il 1. April 1919 lod det sig dog ikke gøre, dertil var Tiden for knap afmaalt. Den ændrede Vagtfordeling traadte først i Kraft den 1. Juni, efter at det fornødne Personale var antaget den 1. Maj og havde gennemgaaet en nødtørftig Uddannelse. Ved den nye Vagtfordeling bibeholdtes den hidtidige 24 Timers Vagtturnus, men med T il­ føjelse af et ekstra Fridøgn hver 14. Dag. Det er den Vagtfordeling, der er gældende den Dag i Dag, og hvorved der altsaa opnaaedes en Nedsættelse af

16 1