BrandmandenIFortidOgNutid_1948

I Særdeleshed var Organisationens daværende Formand E. Rasmussen og Sekre­ tær E. Østerbye utrættelige i Arbejdet lor at holde Sagen »levende«. De frem­ holdt herunder Gang paa Gang de økonomiske Konsekvenser Sagens Løsning vilde indebære for saavel Kommunen som Kollegerne. Den lavere Afgangsalder medfører jo nemlig for Personalet en mindre Indkomst, fordi Pensionen —hvor vel aflagt denne arbejdsfrie Indtægt end er — dog er lavere end Lønningsind­ tægterne. Samtidig betyder den for Kommunen —Arbejdsgiveren — en Merud­ gift, som tilstrækkelig motiverer dennes Interesse i at faa det mest mulige ud af Personalets Arbejdskraft, inden Pensionering finder Sted. Disse økonomiske Konsekvenser af den tidligere Pensionering turde være en tilstrækkelig Garanti for, at Personalet ikke uden vægtige Grunde begærer lavere Afgangsalder. Der skal ikke her gaas nærmere ind paa alle de Grunde, som i Tidens Løb har været anført til Gunst for den ønskede Ændring; det rækker med at kon­ statere, at Ønsket først og fremmest har sin Aarsag i Brandmændenes egne Er­ faringer om det med Tjenesten forbundne Arbejdes særlige Karakter samt at Brandvæsenets svageste Punkt netop er Udrykningspersonalets høje Alder. Der­ til kommer den Kendsgerning, at Afgangsalderen for Brandfolk i andre Lande er endnu lavere, og at Brandvæsenets Ledelse var fuldt indforstaaet med, at en Nedsættelse af Afgangsalderen vilde være af gavnlig Betydning for Brand­ væsenet. i ! $ 1 Aarene indtil 1937, hvor Vedtægten indeholdt den foran omtalte Bemyn­ digelse for Kommunalbestyrelsen til ved særlig Beslutning at kunne indrømme visse Klasser af Tjenestemænd en tidligere Afgangsalder end den almindeligt gældende, gjorde Organisationen og Forbundet sig Haab om at opnaa Imøde­ kommenhed. I dette Haab blev vi Gang paa Gang skuffet, og ved Vedtægtsrevi­ sionen i 1937 bortfaldt Bestemmelsen helt. Den fik saaledes aldrig nogen prak­ tisk Virkning saa længe den stod paa Papiret, hvad der naturligvis var egnet til at bibringe os yderligere Betænkeligheder med Hensyn til Mulighederne for en snarlig Gennemførelse. At en saadan maatte komme, opgav vi dog aldrig Troen paa. I Forbindelse med Vedtægtsrevisionen i 1946 for Pensionsbestemmelsernes Vedkommende blev Sagen heller ikke løst i første Omgang, men blev udskudt til Behandling sammen med en Række Ændringer af Vedtægtens Bestemmelser i øvrigt. 1 1947 kom Løsningen saa omsider efter mange Betænkeligheder fra Kommunalbestyrelsens Side og direkte Modstand fra konservativ Side. Den her­ efter i Vedtægten indsatte Bestemmelse gaar ud paa, at Brandmestre, Reserve- brandmestre og Brandmænd ligesom Personale ved Sygepleje- og Plejergerning er pligtig til at afgaa ved Udgangen af den Maaned, i hvilken det fyldte 65. Aar naas, og de paagældende kan forlange Afsked eller kan afskediges ved Opnaa- else af 60 Aars Alder. Hertil knytter sig samtidig en særlig Bestemmelse om, at ved Pensionsberegning regnes hvert Tjenesteaar efter det Tidspunkt, da Pen­ sionsalderen er 15 Aar, for D/s Aar. Det betyder, at fuld Pension ydes ved Af