BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Egetømmer, der længe var det mest anvendte Bygningstømmer, in d til Fyrre­ tømmeret tog Førerpladsen i det 16. A arhundrede. Med det 16. A arhundrede fulgte en H ø jk o n ju n k tu r for Landb ruget, der førte til, at de adelige Godsejere nu gennem S tordrift søgte at drive U dbyttet af Jo rd en i Vejret. De samlede og mageskiftede derfor Bøndergodset, som kom til at ligge i Næ rheden af Herregaardene, hvis M arker Hovbønderne m aatte dyrke. En Del af de mange Penge, Adelen tjente, blev sat i Byggeforetagender. Der rejste sig ru n d t om i L andet mange nye Herregaarde og Avlsgaarde, de saakaldte Ladegaarde. Hvad Hovedbygningerne angaar, m aatte Bindingsværket vige for Stenen, hvorimod det bibeholdtes for Avlsbygningerne. Ogsaa i Byerne byggede de velstillede Købmænd nu Stenhuse, men B in­ dingsværket var dog det alm indeligste, og dets B lomstringstid falder i det 16. og 17. A arhundrede. Men medens Adel- og Borgerskabet nød godt af H ø j­ kon junk tu rern e og derfor kunde forbedre deres Boliger, forværredes Fo rhol­ dene for L ønarbejdere og Smaafolk i Byerne. Disse Klassers Boliger bevarede derfor den mere prim itive Byggemaade. En stor P art af Befolkningen i Byerne levede h elt eller delvis af Landbrug, og Daglejere og andre Fattigfolk boede i de af velstillede G rundejere opførte »Lejevaaninger«. Det var i det store og hele ikke idylliske Forhold, vore Forfædre levede under, ikke det Stykke R om an ­ tik, vi kender fra L itte ratu ren og Museerne. For Bonden var T id e n fra ca. 1550 og op imod tre A arhund reder en Træ ldomm ens og Nedgangens T id . Derfor blev den ogsaa i byggemæssig Henseende præget af Stagnation. Først med U d ­ skiftningens og Industrialism ens Gennem brud, der faldt ret sent i det 19. Aar­ hundrede her i Landet, opstod det Danmark, vi nu kender, hvor Murstenene som Materiale helt fortrængte Bindingsværket. I M iddelalderen har, saalænge Egen forekom i større Mængde, Bindingsværkshuse og rene T ræbygninger, de saakaldte Bulhuse, trivedes Side om Side. Det er rim eligt at antage, at Bul­ husene navnlig h ar haft deres H jem sted i meget skovrige Egne af Landet. I Købstæderne fandtes Bulhuse med to Stokværk, hvorimod denne K onstruktion var sjælden paa Landet. 1 det øverste Stokværk var der saa und ertid en Opholds­ stue, i den nederste Kostald. Det var varm t og praktisk, omend ikke særlig hygiejnisk. I V irkeligheden er Springet ikke stort mellem Bulhus- og Bindingsværk­ konstruktionen, men Bindingsværket var langt det alm indeligste her i Landet, hvor Bindingsværkstekniken udviklede sig til Fuldkomm enhed særlig i Byerne. H er byggedes Huse med 2, til l ider 3 Stokværk. Den velstillede Borger boede i Stueetagen, medens de øvrige E tager indeholdt Soveværelser og Kamre samt Lagerrum . Der blev af dekorative G runde gjort meget ud af Facaderne, som havde knægtbyggede Stokværksfremspring, medens Loftsbjælkerne i Stueetagen lortsatte ud over Facadevæggen. Herved kom øverste Stokværks Væg til at springe frem over Stuevæggen. Knægte forband t Stolpe- og Bjælkeender. Paa Bagsiden gik Stolperne ud i eet fra Sokkel til Tagrem . Tagene blev nu mest

12