BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Kommunen en Kommission, der skulde undersøge Pensionsforholdene saavel indenfor Kommunens Institutioner som i Staten og i et Antal større Byer i Udlandet. Resultatet blev en Pensionsvedtægt, som traadte i Kraft den 1. April 1908. Denne Vedtægt betegnede et Fremskridt i demokratisk Retning og var gæl­ dende indtil 1919. I Tilslutning til denne Pensionsordning vedtoges samtidig et Supplement, nemlig en Vedtægt om Københavns Kommunes Tjenestemænds og Arbejderes Forpligtelse til at forsørge deres Enker. Denne Enkeforsørgelse skete gennem tvungen Tegning af Overlevelsesrente i Statsanstalten for Livsforsikring eller paa anden af Magistraten som lige saa betryggende anerkendt Maade. Valg­ tes Livsforsikring i Stedet for Overlevelsesrenten, skulde Forsikringsbeløbet være mindst 20 Gange saa stort som Overlevelsesrentens Beløb. Formaalet var saaledes at sikre Enkerne efter Tjenestemænd en aarlig Sum som et Supplement til Enke­ pensionen, der udgjorde 2/s af Mandens Lønning. For Brandmænds Vedkom­ mende skulde Overlevelsesrenten udgøre 75 Kr. aarlig. Det næste og betydelige Fremskridt paa Pensionsomraadet skete i Forbin­ delse med Lønreformen af 1919. Ved de da indførte Bestemmelser blev enhver Tjenestemand, der var 30 Aar gammel eller derover, berettiget til Pension, naar han afskedigedes paa Grund af Alder, Svagelighed eller anden ham utilregnelig Aarsag. Naar Pensionsalderen, d. v. s. Tjenestetiden efter det fyldte 30. Aar, var over 30 Aar, eller naar Afskeden var begrundet i Tilskadekomst i Tjenesten, udgjorde Pensionen 2/3 af Lønnen; ellers var Brøken mindre; Brøken 1/2 naaedes dog allerede ved Pensionsalder af over 10 Aar. Enkepensionen udgjorde Vs af Mandens Løn, indtil han havde naaet en Pensionsalder af 5 Aar og derefter 1/3 af hans Lønningsindtægt. Dette var en betydelig Forbedring af det tidligere bestaaende Forhold, hvor Enken ikke havde Krav paa nogen som helst Pension, hvis Manden døde før han havde naaet 15 Tjenesteaar. Desuden ydedes der Børnetillæg til Børn under 18 Aar. — De i 1919 indførte Pensionsbestemmelser svarede ganske nøje til tilsvarende Regler, som indeholdtés i Statens Tjeneste­ mandslov af samme Aarstal, og af denne Grund kom ogsaa de københavnske Tjenestemænd til at svare Bidrag til Udgifterne ved Pensioneringen; dette Bi drag var fra 1919 til 1928 2 K pCt. af Grundløn af Alderstillæg, men forhøjedes fra 1. April 1928 til 3 pCt. og fra 1 . April 1937 — i Forbindelse med da fore­ tagne Lønændringer m. v. — til 5 pCt. Den resterende Del af det nødvendige Tilskud udredes af Kommunen. — I 1937 ændredes Pensionsalderen derved, at medens Pensionsretten tidligere indtraadte for Tjenestemanden med Piensyn til Egenpension, naar han var fyldt 30 Aar, regnes den nu først fra det Tidspunkt, da han i 5 Aar efter det fyldte 30. Aar har været fast ansat. Pensionsalderen be­ regnes altsaa paa Grundlag af Tjenestetiden efter det fyldte 30. Aar med Fra­ drag af 5 Aar. 151 Gengæld forøgedes Pensionsbrøken fra 4%o = 662/3 pCt. til 42 / m = 70 pCt. for fuld Pension, der tidligst kan opnaas 28 Aar efter Pensions­ rettens Indtræden, d. v. s. tidligst ved det fyldte 63. Aar. Bestemmelserne 0111 Enkepension ændredes ikke i 1937. Derimod skete der fra 1. April 1944 — som

136